BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Biggerthings er en lille iværksættervirksomhed, der arbejder med distribution af elektronik inden for kategorien Smart Home. Da vi oplever stor vækst og ikke længere kan håndtere al logistik selv, søger vi en ansvarsbevidst lagermedarbejder.
Du vil træde ind i en virksomhed, hvor du vil blive en vigtig brik i et lille team. Vi har et godt arbejdsmiljø, præget af godt humør og hvor vi hjælper hinanden med at løse opgaverne. Det vil være nødvendigt, at du trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor alle processer måske endnu ikke er på plads. Her kan du være med til at forme virksomheden og processerne i fremtiden, med stor frihed under ansvar. Vi kører digitalt lagersystem med håndterminaler.
Vi søger en lagermedarbejder, som har lyst til at have fleksibel arbejdstid og kan påtage sig følgende opgaver:
- Plukke og pakke forsendelser til vores kunder
- Varemodtagelse
- Holde styr på lageret, forbedre plukkeprocesser, optimere lokationer osv.
- Forhandle og forbedre fragtaftaler og vilkår
- Indkøbe de rette pakkematerialer
Derudover kan der være andre forefaldende opgaver, såsom test og gennemgang af reklamationsager fra kunder samt håndtering af disse mod producenten, eller besvarelse af spørgsmål i kundeservice på e-mail om leveringstider, reklamationer og lignende.
Vi forventer, at du:
- Er selvkørende, initiativrig, struktureret og mødestabil
- Taler og forstår dansk
- Taler og skriver engelsk på middelniveau
- Har en ren straffeattest
- Har kørekort
- Ikke er bange for at bruge en computer
Det er et plus, hvis du har kendskab til:
- Smart Home produkter
- Rackbeat WMS
- Forhandling af fragtaftaler, pakkematerialer o.l.
- Erfaring i logistik fra lignende virksomheder eller webshops
- Har truckcertifikat
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling i en mindre eller mellemstor virksomhed, men søger fleksible arbejdsvilkår, større ansvar og mulighed for at bidrage i flere aspekter af virksomheden.
Løn efter kvalifikationer. Der er både mulighed for fuldtid eller deltid, og arbejdstiden kan aftales nærmere. Vores år er præget af et hektisk Q4, hvor det kræves at der arbejdes i det omfang, det er nødvendigt for at nå ens opgaver.
Vi indkalder løbende til samtaler, da vi søger stillingen besat hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Biggerthings.io ApS, J.P. Larsens Vej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997978