BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med lager og logistik, materielforvaltning eller forsyningstjeneste, er du dygtig til at tilrettelægge, kan kommunikere hensigtsmæssigt og udføre opgaver i praksis i et dynamisk miljø?
Vil du være en del af en arbejdsplads med en udfordrende hverdag, og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, og bidrage til opbygningen af enheder i en frivillig militær organisation? Så er du måske vores kommende kollega og logistikhjælper.
Om os
Ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland vil du indgå i en enhed, der i dagligdagen beskæftiger 17 engagerede faste medarbejdere, der sætter en ære i at yde en god service over for vores hjemmeværnssoldater, frivillige og personel af reserven.
Distriktet dækker samme geografiske område som Østjyllands Politikreds, og består, ud over den faste stab, af en velfungerende frivillig stab samt 14 hjemmeværnskompagnier. Derudover bidrager vi til opstillingen af hærens reserve i form af to kompagnier under Totalforsvaret. Vores primære opgave er at opstille, uddanne og indsætte Hjemmeværnskapaciteter til støtte for hæren, beredskabet og politiet.
Vi er en dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor hver enkelt medarbejder bidrager til distriktets samlede opgaveløsning. Både som specialist inden for eget ressort, men også med viden og erfaring af generel karakter.
En afgørende dimension i vores virke er samarbejde. Stærke samarbejdsrelationer med interne såvel som til de øvrige dele af Forsvaret, civile myndigheder, Politi og Beredskab er forudsætningen for vores virke og den tværgående opgaveløsning.
Om stillingen
Du indgår i en logistiksektion på fem personer, bestående af både militære civile medarbejdere med hver deres arbejdsområde, men hvor kompetencerne går på tværs og vi understøtter hinanden.
Vi faciliterer en beredsskabsorienteret opgaveløsning, som afspejler sig i sektionens opgaver.
Størstedelen af arbejdstiden foregår inden for normal arbejdstid, men da vi samarbejder med frivillige hjemmeværnssoldater, så skal man være forberedt på at møder og aktiviteter kan ligge om aftenen og i weekenden, hvorfor arbejdstiden kan være fleksibel.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Lagerbeholdningsansvarlig for enhedens materielbeholdninger m.v.
- Håndtering af ammunition.
- Varetage materielbestillinger både administrativt(SAP) og fysisk(lagerhåndtering)
- Føring af enhedens forsyningsregnskab i SAP.
- Deltage i koordinering og rapportering af enhedens og underlagte enheders årlige mønstringer.
- Støtte sektionens øvrige medarbejdere i opgaveløsningen.
- Understøtte materielrelaterede driftsopgaver ved oprettelse af vedligeholdelsesrekvisitioner.
- Udarbejde rekvisitioner/indkøb for enheden.
Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed.
Om dig
Du er korporal, alternativt er du konstabel med et godt udviklingspotentiale.
Du har en relevant uddannelse inden for logistikområdet.
Du skal gerne have erfaring med forvalterarbejde eller erfaring som lager- og logistikoperatør fra enten Forsvaret, Hjemmeværnet eller en civil virksomhed.
Det vigtigste er, at du er rutineret i materielforvaltning, er grundig og detaljeorienteret, samt atdu selvstændigt kan udføre materielforvaltningen, rådgivning og kontrol ud fra et givent bestemmelsesgrundlag.
Du forstår at se sammenhænge i de logistiske processer under hensyn til helheden i Hjemmeværnets opgaveløsning og det militære beredskabs kontekst.
Du kan lide at fordybe dig i regler, hvorfra din materielfaglige løsninger udspringer. Samtidig er du ikke bange for at bidrage med den fysiske håndtering af materiellet på lageret, når det kræves.
Du kan kommunikere og formidle et budskab hensigtsmæssigt til forskellige modtagere både i skrift og tale.
Du er en god kollega og er i besiddelse af gode samarbejdsevner. Da du har direkte kontakt til distriktets frivillige, er det vigtigt, at du har forståelse for de frivilliges funktionsvilkår.
Det er en fordel du har kendskab til brugen af Office-pakken, SAP(VHM, IMDG, workflow), samt at du har kørekort til kategori B og C, gaffeltruck (certifikat B) og ADR bevis.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Stillingen er også slået op på civilt samt befalingsmands niveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Brabrand.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn A. Green, HDEJY-S4-01@MIL.DK eller på telefon 72 44 00 05.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 7. januar 2024. Vi afholder samtaler løbende, med ansættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.
Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, Holmstrupgårdvej , 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962189