BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at sikre materiel og logistiske forhold til aktive og engagerede hjemmeværnssoldater?
Har du erfaring med materielforvaltning eller forsyningstjeneste, og kan lide at være en del af et hold? Så skal du læse videre her.
Om os
Ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland vil du indgå i en enhed, der i dagligdagen beskæftiger 17 engagerede faste medarbejdere, der sætter en ære i at yde en god service over for vores hjemmeværnssoldater, frivillige og personel af reserven.
I og med at logistikken er en afgørende faktor for succes i underafdelingernes opgaveløsning, så vægtes og fylder logistiksektionens arbejde også meget ved Distriktet, hvor Logistiksektionen(S4) er en væsentlig spiller, som medinddrages i planlægningen og gennemførelsen af distriktets aktiviteter. Det er også Distriktets største sektion, hvor hver enkelt medarbejder bidrager til den samlede opgaveløsning. Både som specialist inden for eget område, men også med viden og erfaring af generel karakter.
Vores arbejdsplads er en hybrid af den militære, den civile og de frivilliges verden, hvilket giver en helt unik og fantastisk arbejdsplads.
Vi fejrer vores succeser, og holder sammen i et stærkt fællesskab, når udfordringerne stakker sig op.
Distriktet fungerer som en batalajonsstab for underafdelingerne.
Distriktet dækker samme geografiske område som Østjyllands Politikreds, og består, ud over den faste stab, af en velfungerende frivillig stab samt 14 hjemmeværnskompagnier. Derudover bidrager vi til opstillingen af hærens reserve i form af to kompagnier under Totalforsvaret. Vores primære opgave er at opstille, uddanne og indsætte Hjemmeværnskapaciteter til støtte for hæren, beredskabet og politiet.
En afgørende dimension i vores virke er samarbejde. Stærke samarbejdsrelationer med interne såvel som til de øvrige dele af Forsvaret, civile myndigheder, Politi og Beredskab er forudsætningen for vores virke og den tværgående opgaveløsning.
Om stillingen
Du indgår i en logistiksektion på fem personer, bestående af både militære civile medarbejdere med hver deres arbejdsområde, men hvor kompetencerne går på tværs og vi understøtter hinanden.
Vi faciliterer en beredsskabsorienteret opgaveløsning, som afspejler sig i sektionens opgaver.
Størstedelen af arbejdstiden foregår inden for normal arbejdstid, men da vi samarbejder med frivillige hjemmeværnssoldater, så skal man være forberedt på at møder og aktiviteter kan ligge om aftenen og i weekenden, hvorfor arbejdstiden kan være fleksibel. Det giver nogle helt særlige rammer og vilkår, som er helt unikke for vores arbejdsplads, og som vi selv anser som en stor styrke.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Lagerbeholdningsansvarlig for enhedens materielbeholdninger, forvaltning af materiellet m.v.
- Håndtering af ammunition.
- Varetage materielbestillinger både administrativt(SAP) og fysisk(lagerhåndtering)
- Føring af enhedens forsyningsregnskab i SAP.
- Deltage i koordinering og rapportering af enhedens og underlagte enheders årlige mønstringer.
- - Støtte sektionens øvrige medarbejdere i opgaveløsningen.
- Koordinere direkte med underafdelings forsyningsspecialister ifb. med dagligdrift, samt øvelser og aktiviteter.
- Understøtte materielrelaterede driftsopgaver ved oprettelse af vedligeholdelsesrekvisitioner samt kassation af nedslidt materiel.
- Udarbejde rekvisitioner/indkøb for enheden.
- Udføre sagsbehandling af ad hoc opgaver, som måtte komme fra andre myndigheder, relateret til materielgenstande, ejendomsinventar, lagerkontrol- og mønstringsrapporteringer
Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed.
Om dig
Du har en relevant erhvervsfaglig uddannelse inden for logistikområdet.
Du skal gerne have erfaring med forvalterarbejde eller erfaring indenfor logistik- og forsyningsområdet fra enten Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen.
Det vigtigste er, at du er rutineret i materielforvaltning, er grundig og detaljeorienteret, samt at du har et godt kendskab til vores materiel.
Du skal selvstændigt kunne udføre materielforvaltningen, rådgivning og kontrol ud fra et givent bestemmelsesgrundlag.
Du forstår at se sammenhænge i de logistiske processer under hensyn til helheden i Hjemmeværnets opgaveløsning og det militære beredskabs kontekst.
Du kan lide at fordybe dig i regler, hvorfra din materielfaglige løsninger udspringer. Samtidig er du ikke bange for at bidrage med den fysiske håndtering af materiellet på lageret, når det kræves.
Du kan kommunikere og formidle et budskab hensigtsmæssigt til forskellige modtagere både i skrift og tale.
Du er en god kollega og er i besiddelse af gode samarbejdsevner. Da du har direkte kontakt til distriktets frivillige, er det vigtigt, at du har forståelse for de frivilliges funktionsvilkår.
Det er en fordel du har erfaring med brugen af Office-pakken, SAP(VHM, IMDG, workflow), samt at du har kørekort til kategori B og C, gaffeltruck (certifikat B) og ADR bevis.
Vi ser gerne, at du allerede har gennemført minimum 1 obligatorisk- og 1 valgfag fra akademiuddannelsen med fokus på ledelse, eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau. Såfremt du ikke allerede har det, skal du være indstillet på at tage uddannelsen, da det er et krav til stillingen.
Ansættelsesvilkår
Som materielforvalter bliver du ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels forhandlingsområde.
Basislønnen udgør 28.031,32 kr. pr. måned.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Det faste tjenestested er på Holmstrupgårdvej 22 i Brabrand.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du skal sikkerhedsgodkendes til hemmeligt.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn A. Green, HDEJY-S4-01@mil.dk eller på telefon 7244 0005(dog ikke i perioderne 29 JAN – 5 FEB + 12 – 15 FEB, hvor fg. STCH kaptajn S. Olesen HDEJY-S3-01@mil.dk eller telefon 72440011 kan kontaktes).
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024. Vi afholder samtaler løbende eller i uge 8, med ansættelse snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, Holmstrupgårdvej , 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980858