KH OneStop søger mekanikere til vores afdeling i Brabrand
Vi udvider åbningstiderne hos KH OneStop i Brabrand grundet øget kundetilstrømning og søger derfor flere dygtige mekanikere.
Har du erfaring som lastvognsmekaniker, entreprenørmaskine mekaniker, smed eller automontør, eller har du praktisk erfaring med reparation af lastvognstrailere, har vi derfor en spændende mulighed til dig.
Vi har mulighed for at tilbyde fleksible arbejdstider, hvor der mulighed for enten en 4- eller 5 dages arbejdsuge samt mulighed for både dag- og aftenarbejde.
Vi er medlem af Dansk Industri, og hos os er det en selvfølge, at vi udover din løn indbetaler til fritvalgskonto og pensionsopsparing.
Arbejd selvstændigt med varierende opgaver
Størstedelen af dine opgaver løser du selv, hvilket er fælles for alle i teamet. Blandt andet bruger du dine arbejdsdage på:
Servicering og syn af trailere
Fejlfinding og reparation af lift
Fejlfinding via WABCO/KNORR diagnose programmer
Montage og fejlfinding på tracker/GPS
Det vil derfor være en stor fordel, hvis du har erfaring med nogle af ovennævnte opgaver. Derudover skal du have kendskab til anvendelse af PC på brugerniveau, du skal have almindeligt kørekort, og det er et stort plus, hvis du har kørekort til lastbil med hænger
I alt får du 15 erfarne kolleger på værkstedet i Brabrand. Vi er flere, der har været her i mange år, nogle i rigtig mange år. For vi er en god og udviklende arbejdsplads, og selvom det meste arbejde er selvstændigt, er her god stemning, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.
Personligt
Vi har brug for, at du er fleksibelt indstillet, har godt humør og et højt serviceniveau. Vi sørger løbende for udvikling af vores medarbejdere så du skal være indstillet på, at du vil skulle opkvalificere dig løbende.
Velkommen indenfor hos KH OneStop A/S
Som Danmarks førende leverandør til transportbranchen har vi i mere end 40 år tilbudt effektiv service på transportkøleanlæg, trailere og lifte. Vi hjælper kunderne, når de har brug for det - og hvor de har brug for det. Vi er importør og eneforhandler af Thermo King- & Frigoblock transportkøleanlæg. Kort sagt: Vi holder transportbranchen godt kørende.
Den samlede medarbejderstab tæller på nuværende tidspunkt 180 mand fordelt på servicecentre over hele landet.
Afdelingen i Brabrand beskæftiger sig med service og reparationer på transportkøleanlæg samt service, reparation og skadesarbejde på trailere. Vi ligger tæt på tæt på motorvejsnettet og råder over i alt 7 vognbaner indrettet til effektiv værkstedsdrift. Derudover har vi flere servicevogne der servicerer vores kunder på deres lokationer.
Ansøgning
For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Morten Hollænder Andersen på tlf.: 76105023 eller mha@khonestop.dk Vi gennemgår ansøgningerne løbende og vil derfor afholde samtaler med relevante kandidater efter behov.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
KH OneStop A/S, Sintrupvej , 8220 Aarhus
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9fd4af27-3099-478b-addd-267d43d7c93e