Mekanikere søges til togmotorværksted i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gå ikke over sporet, der kommer… Kan du færdiggøre sætningen og vil du være med til at sikre, at togene på skinnerne er velsmurte, fordi du har været med til at servicere dem? Så hop med på toget, og bliv mekaniker hos Knorr-Bremse.

Vi er et værksted, der primært renoverer og vedligeholder Deutz og Iveco motorer samt hydrostatikanlæg til DSB’s flåde af dieseldrevne togsæt.
Mekanikerværkstedet er gået i gang med en hovedrenovering af IC3 og IC4 togflåden. Derfor søger vi nu dig og en række nye kolleger til vores dygtige team i Aarhus.

Se mere om værkstedet her: https://fb.watch/nvvzgBw1Gp/

Som mekaniker hos Knorr-Bremse får du til ansvar at:

  • Udføre reparationer og renoveringer af komponenter
  • Udføre hovedeftersyn af komponenter
  • Udføre funktionskontrol samt afprøvning af komponenter
  • Bestille komponenter fra lager
  • Fejlsøgning på elektriske systemer
  • Leverer en serviceydelse på et kvalitetsmæssigt højt niveau
Du bliver tilknyttet en fast makker, som vil hjælpe dig med den nødvendige oplæring, og sammen vil I udføre ovenstående arbejdsopgaver.
Arbejdstiderne ser sådan ud: 4 ugers rul, 3 uger på daghold og 1 uge på eftermiddag. Daghold man-fredag 6:00-13:50. Aftenhold er 4 dags uge man-onsdag 13:30-23:00 og torsdag 13:30-19:30.
Der vil være mulighed for flekstid.

Udover at være en god kollega samt kompetent håndværker, forestiller vi os:
At du altid har fokus på at udføre dine opgaver og reparationer i overensstemmelse med vores høje kvalitetskrav.

Derudover er du:

  • Uddannet landbrugs-, auto- eller lastvognsmekaniker
  • Serviceorienteret, har en positiv holdning og lyst til at indgå i et velfungerende og selvstændigt team
  • Vant til IT-systemer og har kendskab til brugen af testudstyr
  • En holdspiller, som værdsætter et godt kollegialt sammenhold med en god omgangstone
Står du bare på perronen og venter? Så hop med ombord!
Du kommer til at indgå i et kompetent fællesskab samt en mangfoldig organisationskultur, hvor alsidighed og gåpåmod er værdsatte kvalifikationer. Din ansættelse indebærer mange attraktive goder såsom medlemskab til Fitness World og selvfølgelig pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling. Derudover får du som medarbejder også adgang til en lækker frokost i vores kantine.

Interesseret i at høre mere?
Career varetager rekrutteringen for Knorr-Bremse, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Nicolaj Tornbo på tlf. 3085 1324.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet