Økonomiassistent med udviklingspotentiale

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores regnskabsafdeling søges en regnskabs- og kreditoransvarlig, der vil indgå i et team på 6 personer, der i fællesskab varetager alle koncernens regnskabsmæssige opgaver.

Stillingen omfatter bl.a. følgende arbejdsopgaver:
- Alle bogholderi- og rapporteringsmæssige opgaver for en stor dattervirksomhed (e-conomic), samt afvikling af løn for ca. 40 timelønnede og 8 funktionærer i Dataløn.
- Kreditoransvarlig for Johs. Sørensen & Sønner, herunder dialog med kolleger og leverandører for kontinuerligt at optimere det eksisterende flow. Dette sker med assistance fra en kollega.


Din profil:
- Du har mod på at tage ansvar for en hel (datter)virksomheds regnskab og bogholderi, fra registrering til rapportering, med støtte fra økonomichefen og brænder for at udvikle dig, sammen med udviklingen i opgaverne.
- Du har lyst til at have en central rolle i virksomhedens bogholderi, og tage ansvar for og udvikle flowet af fakturaer fra leverandører til betaling er gennemført.
- Du motiveres af at arbejde med optimering af dine opgaver.
- Du forsøger at tage relevante digitale værktøjer i brug, når det giver værdi på den lange bane og evner at sætte fokus på og italesætte fordele og ulemper ved forskellige løsninger.
- Vi forventer, at du har en uddannelse inden for regnskab og erfaring med kreditorflow.
- Du er serviceminded og søger løsning på udfordringer i en konstruktiv dialog med dine samarbejdspartnere, internt og eksternt, og forventer det samme fra dine kolleger.
- Du arbejder struktureret og er vant til at få afsluttet dine opgaver rettidigt.
- Du har stærke digitale kompetencer og ønsker at videreudvikle disse. Du er rutineret i at forstå og arbejde i forskellige systemer, er hjemme i Office-pakken og ikke bange for at prøve noget nyt.
- Du er positiv, glad for at samarbejde og god til kommunikation.


Johs. Sørensen & Sønner Aarhus A/S (JS) er en familieejet (3. generation) transportvirksomhed. Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, med administration i Brabrand og driftsafdelinger i Brabrand og Rødovre. Herfra servicerer vi vores hovedsageligt indenlandske kunder med renovation, entreprenørkørsel og andre løsninger indenfor transportbranchen.

Vi tilbyder en udfordrende og selvstændig fuldtidsstilling, hvor du kan udvikle dig i et uformelt miljø i en dynamisk virksomhed. Stillingen referer til økonomichefen, og honoreres i henhold til kvalifikationer.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på ul@js.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte økonomichef Ulrik Attermann Laursen på 61 65 55 50.

Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Der afholdes samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

JOHS SØRENSEN OG SØNNER AARHUS A/S, Sintrupvej, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet