BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for offentlig forvaltning og ledelsesbetjening i en politisk styret organisation? Har du flair for økonomi, tal og databehandling? Har du sans for detaljen og kan skabe et overblik samt formidle den nødvendige information til ledelsen? Så er det måske noget for dig at søge vores ledige stilling som økonomimedarbejder/controller. Stillingen er på 37 timer.
Job og Virksomhedsservice består af tre centre, hvoraf to har adresse på Værkmestergade, mens det sidste er placeret på Silkeborgvej. Den ledige stilling er fysisk placeret på Værkmestergade med tilknytning til det tværgående sekretariat, og økonomifunktionen varetages på driftsniveau.
Det tværgående sekretariat laver primært drifts- og ledelsesunderstøttende opgaver for driftschefen, centercheferne og afdelingslederne. Du vil som økonomimedarbejder/controller primært skulle understøtte driftschefen med budgetplanlægning og økonomistyring samt den løbende opfølgning i forhold til de tre centre. Du vil desuden også få en understøttende funktion for driftschefen i forhold til det overordnede arbejdsmiljø for driftsområdet.
Der er tale om en selvstændig stilling med mulighed for både udvikling og ansvar.
Din profil:
Du har en relevant lang videregående uddannelse (fx cand.scient.oecon.) og vi ser gerne at du har nogle års erfaring, gerne inden for det offentlige eller at du er en ambitiøs og skarp nyuddannet.
Som økonomimedarbejder/controller skal du varetage en bred vifte af opgaver, herunder:
- Budgetlægning, løbende økonomistyring og opfølgning i tæt dialog med driftschefen og de 3 centerchefer
- Regnskabstekniske opgaver, herunder løbende håndtering af fakturer –debitor og kreditor forhold, afstemning af statuskonti og løn, konteringer, interne omposteringer mm.
- Sagsbehandling af refusionsopgaver
- Regnskabsmæssigt samarbejde med MSB
- Håndtering af ledelsesinformation til decentralt og politisk niveau
- Understøttelse af driftschefen vedr. det overordnede arbejdsmiljø for driftsområdet
Vi søger en kollega der:
- Har en solid økonomiforståelse, samt lyst og flair for at arbejde med tal
- Udviser stor selvstændighed i opgaveløsningen og kan disponere og prioritere
- Har overblik og skarpe analytiske evner
- Sikrer god økonomistyring, og kan formidle kompliceret stof til andre på en letforståelig måde, så ledelsen kan træffe beslutninger på et veloplyst grundlag
- Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
- Har gode IT-kundskaber og gerne kendskab til kommunale systemer så som KMD Opus, Facit, Targit, SAP og Nem økonomi
Derfor skal du vælge os:
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, en åben dialog, mod til at udfordre, og tænke nyt.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en organisation under stadig forandring, hvor din primære opgave bliver at understøtte driftschefen og Centercheferne. Der er gode kollegiale rammer, fleksible arbejdsvilkår, et højt fagligt niveau og spændende arbejdsopgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår, sker i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation, på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Tina Lykke Skovsgaard på telefon 20 20 53 55.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16.06.2023 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.06.2023
Tiltrædelse: 1. august 2023
Om Job og Virksomhedsservice:
Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside:
https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
16-06-2023 12:00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/okonomimedarbejder-controller-til-job-virksomhedsservice-i-msb/k56znh/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845585