Østjyllands Politi: Nyt fra Brabrand - søndag den 31. maj

dato

Brabrand er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Østjyllands Politi fremstiller kl. 1100 i retten i Randers en 40 årig mand, der i går kl. 2208 i Sct. Pedersgade i Randers blev sigtet for besiddelse af skydevåben på offentlig sted. Ved retsmødet vil der blive begæret lukkede døre, hvorfor Politiet ikke har yderligere oplysninger til sagen.

 

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds

Vold: 
En 28-årig mand cyklede lørdag kl. 23.05 ad Vestergade i 8000 Århus. Her blev han stoppet af en beruset 28-årig mand, som umotiveret slog cyklisten i ansigtet med et knytnæveslag. 

Spirituskørsel 
En 22-årig mandlig bilist førte søndag kl. 05.50 en registreret personbil ad Frederiks Allé i 8000 Århus, uagtet at han var spirituspåvirket. 

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept: 
En 19-årig mandlig bilist førte lørdag kl. 20.22 en registreret personbil ad Vestre Ringgade i 8000 Århus, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Den 19-årige var også i besiddelse af euforiserende stoffer samt en kniv. Under ransagning af mandens køretøj blev der yderligere fundet både hash og skunk. 

En 24-årig mandlig bilist førte søndag kl. 01.56 en registreret personbil ad Stockholmsgade i 8200 Århus, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer. 

En 21-årig mandlig bilist førte søndag kl. 04.15 en registreret personbil ad Storegade i 8960 Randers SØ, selvom han var påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer. 

Kørsel uden førerret: 
En 15-årig ung mand førte lørdag kl. 18.56 en stjålet motorcykel ad Janesvej i 8220 Brabrand, selvom at han ikke havde førerret til køretøjet. 

En 24-årig mand førte en registreret personbil ad Nørrebrogade i 8000 Århus C, uagtet at han ikke havde førerret til køretøjet. 

En 27-årig kvinde førte en registreret personbil ad Viby Ringvej i 8260 Viby, selvom hun ikke havde førerret til køretøjet. 

Der er i det seneste døgn anmeldt 4 indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds

Indbrud i privat beboelse:
På Mosevej i 8310 Tranbjerg sket mellem den 29/5 kl. 21.00 og den 30/5 kl. 06.00.
På Østenfjeldvej i 8581 sket mellem den 28/05 kl. 20.30 og den 30/5 kl. 12.30.
På Åboulevarden i 8000 Århus sket den 30/5 mellem kl. 14.00 og kl. 21.10.
På Skalhøjvej i 8560 Kolind sket den 30/5 kl. 15.22.








Kilde: Østjyllands Politi