Pædagog søges til spændende barselsvikariat hos Bofællesskabet Birkedalen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Solbakken - Bofællesskabet Birkedalen søger pædagog (barselsvikariat)

Birkedalen søger en fagligt engageret medarbejder til et barselsvikariat på 33 timer ugentligt fra d. 1. september 2024. Du skal have lyst til at være med til at give beboerne på Birkedalen et aktivt og indholdsrigt liv med fokus på selvbestemmelse, medinddragelse og udvikling. Du skal også have lyst til at indgå i en god personalegruppe, hvor der er stort fokus på faglighed og at hjælpe hinanden.

Birkedalen er et bofællesskab for 12 beboere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 23 – 53 år. Vores vigtigste opgave er at være et godt hjem for beboerne og sikre personlig udvikling, selvstændiggørelse og høj livskvalitet med respekt for den enkeltes integritet og ressourcer. Beboerne har brug for tæt støtte til mange daglige gøremål, til at begå sig i sociale sammenhænge og til personlig pleje / hygiejne.

I den pædagogiske tilgang vægtes, at beboerne mødes med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Målet er at give beboerne de bedste muligheder for at udfolde potentiale og mestre eget liv ud fra forudsætninger og ressourcer. Beboerne er som udgangspunkt afsted i beskæftigelsestilbud i hverdage.

Vi søger en engageret medarbejder der har lyst til at bidrage til at løse spændende opgaver. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har:

  • Relevant pædagogisk uddannelse og lyst til at lære mere
  • Erfaring fra arbejdet med KRAP og ro-skabende pædagogik
  • Gerne viden om autisme, psykiatriske overbygninger el. lign.
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til det gode teamsamarbejde
  • Et godt glimt i øjet
  • Mental robusthed
  • Kørekort
Vi kan tilbyde et spændende og givende job med engagerede kolleger. Som medarbejder på Birkedalen er du også en del af Solbakken som organisation og af Jysk Børneforsorg / Fredehjem som forening, hvor der afholdes både faglige og sociale arrangementer. Som medarbejder på Solbakken omfattes du af sundhedsforsikring.

Der arbejdes ud fra en rulleplan med arbejde hver 2. weekend.

Hvis du er blevet interesseret i stillingen og har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Wedege tlf. 2156 8904.
Ansøgningsfrist for at søge stillingen er den 15. juli 2024 kl.12. Samtaler forventes afholdt i uge 30. Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Ovesdal, 8320 Mårslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet