BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Junglen kan vi tilbyde en fast stilling på 37 timer.
Om jobbet:
I Junglen er VI ét hus. Vi har positive forventninger til alle børn og tror på, at børn gør det bedste, hvis de kan. De voksne har afgørende betydning og vi arbejder for at tilrettelægge læringsmiljøer, så børnene får positive erfaringer og tillid til egne handlinger. Vi styrker vores pædagogiske praksis ud fra den neuroaffektive udviklingspsykologiske tilgang. Står du og tænker: Det vil jeg høre mere om, så læs med:
DII Junglen er en ud af 7 afdelinger i Tovshøj Dagtilbud, som ligger i Gellerup/Toveshøj/Bispehaven. Junglen er en integreret institution normeret til 52 børn fra 0-6 år og vi har en mangfoldig børne og forældregruppe. Vuggestuegruppen her normeret til 20 børn og børnehavegruppen 32 børn. Du bliver ansat i huset og vi samarbejder på tværs af børnegrupperne. Den ledige stilling er i vuggestuegruppen.
Vi ønsker stillingen besat af en uddannet pædagog pr. 1. august2024, men også gerne før. Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne at søge.
Din profil kunne se sådan ud:
DU SKAL KUNNE LIDE: At arbejde med børn og forældre med forskellige ressourcemæssige og kulturelle baggrunde.
DU ER MODIG: I Junglen deler vi vores praksis, for at vi sammen skaber de bedste betingelser for ALLE børns udvikling, trivsel, dannelse og læring
DU ER FAGLIGT STRUKTURERET: Overholder aftaler, skaber overblik og er struktureret.
DU HAR BLIK FOR: at skabe udviklende brede børnefællesskaber og læringsmiljøer, hvor du har fokus på børnenes initiativer, behov for støtte til regulering, zonen for nærmeste udvikling og lige deltagelsesmuligheder.
DU ER TYDELIG: Du sætter rammer og gode betingelser for inddragelse. Du kommunikerer tydeligt og fagligt i din pædagogiske praksis
DU ER RESSOUCEORIENTERET: Du møder børn, forældre og kollegaer anerkendende, nysgerrigt og ligeværdigt.
OG… du er en person, som er imødekommende, har godt humør/humor og let til smil og grin.
Derfor skal du vælge os:
Du bliver del af en fantastisk medarbejdergruppe, der brænder for arbejdet og glæder sig til at byde dig velkommen. Vi har fokus på, i et stærkt læringsfællesskab, at udvikle vores faglighed, så vi skaber gode læringsmiljøer til gavn for børnene. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter, bakker op og møder hinanden positivt og nysgerrigt. Vi har en afslappet og tryg stemning i huset, et godt kollegialt sammenhold og er optaget af kerneopgaven, samarbejde og faglig udvikling. Vi er et hus i udvikling og VI MANGLER LIGE NETOP DIG, til at berige og kvalificere vores praksis.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Vi vil rigtig gerne møde dig, så ring endelig hvis du vil komme på besøg eller hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte pædagogisk leder Iben Leimann tlf. nr. 41 85 78 74
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 17-06-2024
Vi indkalder og afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning sendt.
Om os
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Junglen (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Janesvej 1 A, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065986