Politiet finder narko og kontanter i Brabrand-lejlighed

dato

Efter at have modtaget et troværdigt tip rettede betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje henvendelse på en adresse i Brabrand tirsdag kl. 12.08. Ved ankomsten bemærkede politiet en kraftig lugt af hash fra lejlighedens hoveddør.

En ransagning af lejligheden afslørede skunk og hash, nogle tusinde kroner i kontanter, indpakningspapir til hash og en digitalvægt. Kontanterne formodes at stamme fra salg af narko.

Den 31-årige mandlige beboer blev sigtet for salg af narko og kortvarigt anholdt. Alle de udfundne effekter, kontanter og euforiserende stoffer blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Kilde: Politiets Døgnrapport