BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en projektkoordinator med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner i en 2 årig ansættelse.
Tiltrædelse d. 1. juli 2023 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer.
Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne se en ansøgning fra dig. Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.
Om afsnittet:
Center for Gen- og Celleterapi er et afsnit under Blodbank og Immunologi, der forener flere års erfaring med forarbejdning og konservering af stamcelleprodukter fra bl.a. perifert blod, knoglemarv og navlesnorsblod med nye cellekomponenter baseret på f.eks. stamcelleoprensning fra fedtvæv.
Vi står for produktion af cellulære komponenter til klinisk afprøvning af nye behandlingsprincipper – et område der er i hastig vækst, og som vi forventer vil udgøre en større og større del af vores arbejdsområde indenfor få år.
Følgende arbejdsopgaver og ansvar vil være omfattet i stillingen:
- Projektstyring, planlægning og koordinering af kliniske forsøg med cellulære lægemidler (ATMP)
- Standardisering af arbejdsprocesser og formidling af disse internt og eksternt
- Regulatorisk support af kliniske forsøg, herunder indhente forsøgsgodkendelser under den nye EU-forordning – Clinical Trial Information System (CTIS) og anmelde ATMP-produkter i Extended Eudravigilance Medicinal Product Dictionary (XEVMPD).
- Kontakt til regionale og (inter-) nationale myndigheder
- Udarbejdelse f årsberetning og regnskabsaflæggelse til IFD.
- Opbygning af database til forsøgsdata i RedCap (eCRF)
Vi ønsker en kollega, som
- har en godkendt XEVMPD eksamen
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- er udviklingsorienteret og klar til at tage ansvar for egen personlig og faglig udvikling
- kan bevare overblikket i pressede situationer og som er vant til at planlægge, koordinere og prioritere opgaver
- er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
- er serviceorienteret og medvirker aktivt til et godt, tværfagligt samarbejde i hele organisationen
- har humoristisk sans samt et godt og smittende humør
Afdelingen tilbyder et job med
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- god kollegial sparring
- introduktion og oplæring
- en afvekslende og travl hverdag med faglige udfordringer
- mulighed for at blive en del af en velfungerende afdeling med kompetente og engagerede kolleger
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 195 ansatte (213 incl. forskere) og varetager produktion af blodkomponenter, transfusionsmedicinske analyser og rådgivning, transplantationsimmunologiske analyser, udredning og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter. Vi sætter en ære i et professionelt samarbejde, hvor du er ansat til to ting: samarbejde og faglighed. Vi vægter begge dele lige højt.
Læs mere om afdelingen på www.kia.auh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard og i Blodbankens Plasmacenter, Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Bjarne Kuno Møller tlf. 78455000 eller mail bjamoell@rm.dk
Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist d. 18. juni 2023. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler uge 25.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/projektkoordinator-koordinator-af-kliniske-forsog-soges-til-center-for-gen-og-ce/kj7bu9/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850276