Vil du være med til at forme fremtidens Aarhus med projekter, der går hele vejen fra idé til virkelighed? Som projektleder i Vejanlæg får du ansvar og indflydelse – og du kommer til at arbejde med løsninger, der kan ses og mærkes i byen.
Aarhus er i hastig udvikling, og det stiller store krav til byens infrastruktur. Den skal ikke bare være trafiksikker og understøtte en smidig trafikafvikling, men også skabe gode rammer for bæredygtige transportvalg, der kan komme hurtigt og effektivt gennem byen. Vi udvikler projekter, der imødekommer netop de udfordringer, og vi har brug for dig og din faglighed på holdet.
Om dine nye jobopgaver
I Vejanlæg skal vi realisere projekter for mere end 100 mio. kr. i 2026. Det gør vi med særlig fokus på den grønne mobilitet. Du får derfor mulighed for at arbejde med store busfremkommelighedsprojekter, anlæggelse af kilometervis af nye cykelstier og tilpasning af vejene for at styre og optage klimavand. Vi arbejder ambitiøst med udvikling af nye måder at tænke vej- og stiløsninger på for at udnytte byens rum og potentialet i vejens profil bedst muligt.
Du vil som projektleder få stor indflydelse på udformningen og udførelsen af løsningerne. Som del af en stor og professionel organisation vil du få en bred samarbejdsflade til både nære vej-kolleger og andre afdelinger i Teknik og Miljø, som sammen med os sikrer, at vi lever op til kravene for både teknik og natur. Vi projekterer en del selv, men større projekter udvikles sammen med vores rådgivere.
Der bliver også mulighed for at lufte sikkerhedstøjet, både i skurvognen hos vores eksterne entreprenører på store projekter eller på gader og stier, når vores egen entreprenørenhed udfører mindre projekter og løser hovedbrud, som nogle gange må planlægges på stedet sammen med dig.
Har du mod på en høj kompleksitet i dine projekter, en stor samarbejdsflade og ønsker du dig plads til at påvirke de faglige løsninger, så vil du falde godt til her.
Om din nye afdeling, og hvorfor her er rart at være
I Vejanlæg er der fokus på gode løsninger og på, hvordan vi selv kan skabe hurtig og praktisk eksekvering i samarbejde med vores entreprenør. Det betyder også, at du får kolleger, der både er fagligt skarpe og kreative – og desuden er gode at grine med i en hverdag med fleksible rammer, hvor vi tager arbejdet alvorligt, men ikke os selv højtideligt.
Op til to gange om ugen kan du i øvrigt skippe morgenrutinen og sidde hjemme foran arbejdscomputeren.
Du får 20 gode kolleger, som løser en bred vifte af opgaver fra tilgængelighed til byggeledelse. De fleste er ingeniører og arbejder, som dig selv, med projektledelse på alt fra små skilteprojekter til større busfremkommelighedsprojekter, krydsombygninger eller cykelstier. Fordi vi har så bred en projektportefølje, er her god plads til udvikling og til at målrette indsatsen der, hvor man har størst faglig interesse.
Om hvem du skal være for, at vi er et godt match
Du er uddannet vejingeniør og har solid erfaring med vejprojekter. Du har lyst til at være bygherre og påvirke løsningerne hele vejen fra de første faglige overvejelser til den færdige løsning ude i virkeligheden. Du trives med at tage ansvar og træffe beslutninger – og med at sparre med dine kolleger, når du er i tvivl om noget.
Du har personlig pondus og kan tale med både borgere og teknikere – og du ved, at god kommunikation er lige så vigtig som god projektering.
Om hvordan du kommer med på holdet
Klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning og dit CV senest den 18. juni 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Samtaler forventes afholdt den 22. og 23. juni 2026.
Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kst. afdelingsleder Lise Guldager Hoppe på 41 85 97 83 eller hlig@aarhus.dk.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Teknik og Miljø, Byrum og Byliv, Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/91a229d3-a0ef-4443-8c71-f37bf451bfe8