Projektleder til Forretningsudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at projektlede vores arbejde med den grønne omstilling, og vil du være med til at udvikle vores forretning indenfor VE og andre nye forretningsområder? Kan du være i kompleksitet og navigere i forandringer og styre projekter sikkert i mål? Så har du nu mulighed for at komme med ind i det grønne maskinrum hos Kredsløb.

Vil du spille en central rolle i den grønne omstilling?
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb med løsninger inden for grøn energi og ressourcehåndtering, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Vi gør det nemt at være grøn. For Forretningsudvikling betyder det, at vi har ansvaret for de store, strategiske udviklingsprojekter, som skaber fremtidens bæredygtige energisystem og opdyrker nye grønne forretningsområder til gavn vores kunder og samfund.

Vi søger en rutineret projektleder, som er processtærk og med flair og interesse for de tekniske aspekter, som indgår i vores projekter.
I Forretningsudvikling bliver du en del af et stærkt team, der har en god blanding af samfundsvidenskabelig og ingeniørmæssig baggrund, og som alle arbejder med projektledelse på et højt niveau. Vi lægger stor vægt på fælles mål og en flad struktur, hvor vi hjælper hinanden, og hvor du har rig adgang til kvalificeret sparring hos både ledere og kolleger. Du bliver en naturlig del af en dynamisk afdeling, hvor alle har en stor kontaktflade og tæt samarbejde med hele organisationen.

Dine opgaver og succeskriterier
Dit ansvar som projektleder bliver at udvikle, lede og facilitere interne og eksterne samarbejdsrelationer og aftaler med vores vigtigste partnere i den grønne omstilling. For at lykkes er det essentielt, at du har gode kommunikationsevner og trives godt med den omskiftelighed der følger med projektarbejde.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:

  • Projektledelse af udvalgte strategiske udviklingsprojekter, der matcher dine kompetencer og interesser. Det kan fx være indenfor VE (sol og vind). 
  • Opstart -og organisatorisk projektledelse af tekniske udviklingsprojekter som fx. varmepumper.
  • Tværgående udviklingsprojekter internt i Kredsløb.
  • Samarbejde med eksterne rådgivere om fx teknologianalyser og miljøvurderinger

Din profil
Du er en passioneret projektleder med stærke analytiske evner og er god til at overskue komplekse projekter. Du tager naturligt ansvar for og tilrettelægger processer, så vi kommer i mål til tiden og skaber den ønskede værdi. Du har nemt ved at skabe tillid i en praktisk orienteret kultur, så du får engageret relevante kollegaer.

For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:

  • Du har en videregående uddannelse, der sætter dig i stand til at løfte stillingens opgaver og udfordringer.
  • Du brænder for energiområdet og grøn omstilling.
  • Du har med fordel erfaring fra energi- eller forsyningsbranchen.
  • Du er en rutineret projektleder.

Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker fremtiden for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.

Vi er en forsyningsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Vi har fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 12. november 2023. Vi behandler ansøgninger løbende. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder i Forretningsudvikling Lene Smith Friis på telefon 2384 0638, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Forventet tiltrædelse senest den 1. januar 2024.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934418

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet