Er du ansvarsbevidst, struktureret og har du evnen til at fordybe dig? Har du fødevarefaglig baggrund og er vant til at begå dig i et produktionsmiljø? Så har vi måske dit nye job...
CAREER | a JKS company søger på vegne af Kohberg Bakery Group A/S en engageret og detaljeorienteret QA medarbejder.
Om jobbet og afdelingen
Stillingen er placeret i afdelingen for kvalitet og varesikring i Bolderslev, hvor du bliver en vigtig del af teamet, der arbejder med dokumentation, fødevarelovgivning og mærkning – både i Danmark og på eksportmarkederne.
I kvalitetsafdelingen løfter vi i flok og har et tæt samarbejde omkring opretholdelse og videreudvikling af kvalitetsniveauet hos Kohberg Bakery Group.
Dine ansvarsområder
Stillingen byder på en bred vifte af opgaver, som blandt andet inkluderer:
Udarbejdelse og vedligeholdelse af kunde- og produktspecifikationer (primært eksport)
Håndtering af indenrigserklæringer og sundhedscertifikater
Løbende opdatering af recepter og deklarationer
Godkendelse og opdatering af råvarer og handelsvarespecifikationer
Besvarelse af kundespørgsmål samt udarbejdelse af diverse statements
Sikring af overholdelse af gældende lovgivning (DK, EU, USA)
Bidrage til vedligeholdelse og udvikling af kvalitetssystemer
Arbejde med standarder som BRC og RSPO
Organisering af analyser i henhold til kundekrav
Din profil
Vi forestiller os, at du har en fødevarefaglig baggrund og har erfaring inden for kvalitet og varesikring. Derudover lægger vi vægt på:
Kendskab til fødevarelovgivning og mærkningslovgivning
Erfaring med EU-lovgivning og gerne USA-lovgivning på fødevareområdet
Gerne erfaring med systemet DanKost
Viden om standarderne BRC og RSPO
Evne til at arbejde systematisk, selvstændigt og med sans for detaljen
Har erfaring med kvalitetsstyringssystemer
Er stærk i brugen af MS Office og har generel IT-forståelse
Behersker dansk og engelsk flydende; kendskab til tysk er en fordel
Personligt er du struktureret, omhyggelig og har et naturligt blik for detaljen. Du har en god forståelse for lovgivningstekst og tolkning deraf. Desuden er du passioneret, teamorienteret og forandringsparat.
Vi tilbyder
En spændende stilling i en virksomhed med høje kvalitetsstandarder. En hverdag med stor kontaktflade til både interne afdelinger (eksport, udvikling, indkøb, marketing og salg) og eksterne samarbejdspartnere.
Om Kohberg Bakery Group som arbejdsplads
I Kohberg Bakery Group er der plads til både faglig fordybelse og kollegialt fællesskab. At bage godt brød handler om at gøre sig umage med håndværket – det uanset hvor i vores organisation, man er ansat. Alle deler vi en faglig stolthed, samt en ambition og lyst til at gøre det bedre i dag, end vi gjorde i går. Vi vælger kun en forandring, hvis det er en forbedring. Det er en måde at arbejde på, der har præget os, siden Alfred Kohberg overtog sin fars håndværksbageri i Bolderslev i 1955. Den tankegang følger vi også i dag, når vi styrker forretningen og vokser ud over landets grænser.
Som fødevareproducerende virksomhed er Kohberg en røgfri arbejdsplads.
Læs mere om Kohbergs historie og vores værdier på: Vores historie - Forbrugere.
Ansøgning
CAREER | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV via linket. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f6688b39-ac9c-413b-88f9-efbfe1bf1fd3