Rotationsvikar søges til Brabrand dagtilbud med pædagogisk flair og motivation

dato

OBS! For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Du skal modtage dagpenge, kontanthjælp eller anden ydelse og have været ledig i 26 uger for komme i betragtning til vikariatet. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte.

Er du vores nye rotationsvikar til Brabrand dagtilbud?

Om jobbet:
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehus, som jobrotationsvikar i en stilling på 30 timer, som vil være med til at gøre en forskel for alle vores børn.

Du vil få mulighed for at afprøve om det bliver dit nye kald at arbejde indenfor daginstitutionsområdet og hvis du allerede har erfaring med området, er du også meget velkommen til at søge.

Børnehuset er en del af Brabrand Dagtilbud. Vi arbejder ud fra en neuropsykologisk/pædagogisk tilgang, og har et særligt fokus på børn i udsatte positioner, tidlig indsats, stærkere læringsfællesskaber, børns tidlige sprog, og vores styrkede læreplan. 

Dagtilbuddet er unikt, da alle 5 afdelinger er fysisk tæt placeret, og du vil dermed blive en del af en stor personalegruppe. Børnehuset er placeret i Væksthuset, hvor vi deler tag og husets pauserum, sammen med fire andre afdelinger, hvor du vil komme til at mødes med dine tætteste kollegaer samt tre andre personalegrupper.

I Børnehuset vil du møde kollegaer som er passionerede og fagligt dygtige. Du vil møde nogle mennesker som arbejder åbent og ærligt med fokus på at spille hinanden gode. Samt en pædagogisk leder, der er tæt på og er aktivt deltagende i det pædagogiske arbejde blandt andet i forhold til stuemøder og sparring med personalet.

Du kan med fordel orientere dig via vores hjemmeside på: https://brabranddagtilbud.aarhus.dk/

Din profil:
Du har måske noget erfaring fra tidligere i at arbejde med børn, som du kan gøre brug af, måske du kan spille bold eller musik. Fortæl os gerne om dine interesser og kompetencer.

  • Du udviser arbejdsglæde og motivation og trives sammen med børn.
  • Du har et positivt livssyn og har noget på hjerte i forhold til børnene.
  • Du kan lide at samarbejde og få andre til at lykkes. Du er imødekommende og bidrager til et godt samarbejde.
  • Du kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik, og kan bevare roen, når der er travlt.
  • Du er fleksibel og hjælpsom i forhold til fællesskabet og kan ændre praksis, når der er brug for det.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor det gode samarbejde er altafgørende.
  • En arbejdsplads med indflydelse og medansvar.
  • En arbejdsplads hvor der er plads til faglig udvikling og fælles refleksion.
  • Et spændende pædagogisk arbejde hvor vi vægter leg, nærvær og børnenes perspektiver højt.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
  
Ugentligt timetal: 30 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Stranden, Sophia Taha, på tlf. 21 58 11 03.

Ansøgning
Ansøgning skal ske via Aarhus Kommunes jobportal. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 31. marts 2025
 
Vi forventer at holde samtaler løbende.


Fakta om jobrotation
Jobrotation er en ordning, hvor en virksomhed får støtte til at ansætte en vikar mens dets eget personale er på efteruddannelse. I en job rotationsansættelse bliver en eller flere vikarer ansat i en fastsat periode. Når du er ansat som vikar, får du udbetalt overenskomstmæssig løn. Perioden med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af dagpengeperioden, men forbruger af referenceperioden. Dagpengeperioden er den periode, hvor du kan modtage dagpenge. Det kan du i 2 år. De 2 år kan spredes ud over 3 år – det kalder vi referenceperioden.

Har du mulighed for at søge om supplerende dagpenge i forbindelse med din rotationsansættelse, skal du kontakte din a-kasse for at få rådgivning derom. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald forbruger af din dagpengeret. Vær opmærksom på, at du som rotationsvikar skal have været ledig i minimum 26 uger og må være ansat i maksimum 26 uger.

Vi vil anbefale dig at du kontakter din a-kasse for at undersøge, dels hvor lang tid du har ret til at modtage dagpenge, dels hvor lang din referenceperiode er.

Modtager du kontanthjælp, vil perioden ikke betyde, at du kan blive dagpengeberettiget. Vi vil anbefale, at du kontakter din sagsbehandler for at undersøge, hvad en rotationsansættelse betyder for din kontanthjælp.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brabrand Dagtilbud - 5103 afd. Børnehuset Stranden - Væksthuset, Jettesvej, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/65290d0e-45a1-4d0c-9de6-f72447f7c494

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet