BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Aarhus Kommunes Teknik & Miljø forvaltning har vi brug for en dygtig sagsbehandler i afdelingen Cirkulære Ressourcer. Afdelingen fungerer som myndighed på affaldsområdet og varetager tillige en række vigtige udviklingsprojekter under kommunens klimahandlingsplan.
Om jobbet:
Vi leder efter ny kollega til en fast stilling på fuld tid som sagsbehandler på affaldsområdet. Du vil især komme til at arbejde med myndighedsopgaver på bygge- og anlægssager, herunder sagsbehandling og tilsyn m.v. Der vil også i et mindre omfang være behov for dine inputs i forbindelse med høringer af ny lovgivning.
Affaldsområdet står over for en del ændringer, som kræver opmærksomhed, f.eks. det kommende styrkede affaldstilsyn, udbud af forbrændingsegnet restaffald og producentansvar på emballageaffald m.v. En central opgave i forbindelse med den kommunale myndighedsopgave er at fremme maksimal genanvendelse og minimering af affald. Derfor indgår fagpersonerne i en række udviklingsprojekter, der retter sig mod cirkulær ressource anvendelse.
Afdelingen består i dag af tre sagsbehandlere, som arbejder med myndighedsbehandlingen på affaldsområdet, primært relateret til byggesagsprojekter samt en medarbejder, der arbejder med udviklingsopgaver indenfor klima- og affaldsområdet.
Desuden består afdelingen af 10 medarbejdere, der arbejder med at gennemføre udviklingsprojekter som led i Aarhus Kommunes ambitiøse klimahandlingsplan og energiområdet.
Myndighedsbehandlingen kræver en høj grad af faglighed kombineret med evnen til at have en åben dialog om at skabe de bedste løsninger og indfri forventninger fra både ansøgere og det omgivende samfund. Det gælder dels, når vi samarbejder med eksterne, og dels når vi deltager i interne udviklingssamarbejder. Dette gør sig ligeledes gældende, når vi varetager myndighedsopgaver.
Vi tilbyder et meningsfuldt job i en spændende afdelingCirkulære Ressourcer er en nyetableret afdeling under området Klima & Energi i Aarhus Kommunes Teknik & Miljø forvaltning.
For den rigtige kandidat vil der også på sigt blive mulighed for at deltage i udviklingsprojekter relateret til cirkulære ressourcer og ”klimaprojekter”, der sigter mod at frembringe CO2-reduktioner som led i Aarhus Kommunes klimastrategi for 2030 ligesom der vil være mulighed for at bidrage til optimering af sagsgange m.v.
Hvem er du?
Du må gerne have relevant erfaring som offentlig sagsbehandler, men det kan også være, at du har arbejdet i affaldssektoren, eller måske er du nyuddannet? Vi lægger vægt på, at du som vores nye kollega er engageret og løsningsorienteret.
Ud over ovenstående lægger vi vægt på, at:
- du er uddannet inden for et teknisk eller administrativt område – fx ingeniør, miljøteknolog, cand.polyt. eller lignende
- du arbejder effektivt og struktureret
- du er god til at lytte og kan lide at være i dialog med forskellige typer af ansøgere
- du er præcis i skrift og tale
- du forstår at se helheder ud over detaljen
- du er en god kollega og har et godt humør
- du kan holde flere bolde i luften
- har kørekort
Vil du være vores nye kollega?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send ansøgning og CV. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonny Trapp Steffensen på tlf. 20 28 09 32 (efter uge 31) eller sagsbehandler Kristine Slot Vium på tlf. 41 87 38 45(efter uge 30).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samtaler forventes afholdt i uge 37 2024 i Blixens, vores kontorhus i Gellerup, hvor vi holder til sammen med en lang række kolleger i Teknik og Miljø.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Ansøgningsfrist: 26. august 2024
Om os
Du kan læse mere om Teknik & Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle ansættelsesvilkår her Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092765