Sagsbehandler til militær fysisk træning og projektledelse i København

dato

Er du skarp til sagsbehandling og projektledelse/arbejde og evner du at levere produkter af høj faglig kvalitet. Så er du den vi søger til stillingen som sagsbehandler i Koordinationssektionen ved Center for Militær Fysisk Træning!

Om os
Center for Militær Fysisk Træning er Forsvarets kompetencecenter inden for træningsfysiologi, præstationsoptimering, militær fysisk støtte og uddannelse. Vi har en værnfælles struktur med erfarne medarbejdere, både civile og militære, der besidder kompetencer inden for fysisk træning, fysioterapi og uddannelse. Centret uddanner enkeltmand og enheder i forebyggelse, restitution, belastningsstyring samt korrekt anvendelse af soldatens udstyr. Derudover er der placeret træningsvejledere og fysioterapeuter på tjenestesteder med operative opgaver lige som vi har fysioterapeuter placeret på infirmerierne til at tage sig af de værnepligtige.

Selve centret er beliggende på Svanemøllens Kaserne i København.

Vi har en målsætning om, at alle soldater skal besidde en fysisk operativ parathed. Med det mener vi at soldatens fysik skal kunne modsvare den konkrete arbejdsbelastning.

Vores ambition er, at Forsvarets personale skal besidde viden, færdigheder og kompetencer til at fremme egen og kollegers robusthed, resiliens og fysisk parathed, samt selvstændigt at kunne håndtere egne skader og smerter.

Om stillingen
Stillingen kan bestrides af både civile og militære. Du vil indgå i en sektion der varetager alle opgaver/projekter og sagsbehandling inden for det træningsfysiologiske felt herunder studie- og udviklingsvirksomhed, konceptudvikling, den militære idræt i Forsvaret, Invictus Games, projekter, kommunikation, logistik mm.

Som sagsbehandler ved sektionen vil du primært have CMT studie- og udviklingsvirksomhed og sagsbehandling som omdrejningspunkt.

Dine primære opgaver er:

  • Gennemføre sagsbehandling af henvendelser vedrørende militær fysisk træning og beslægtede områder fra eksterne interessenter, herunder enkeltpersoner, civile myndigheder og institutioner samt styrelser i relation til sektionens faglige ansvar.
  • Bistå med gennemførsel af CMT studie- og udviklingsplan.
  • Bistå med faglig rådgivning inden for arbejds-/træningsfysiologi, ergonomi og præstationsoptimering i forbindelse med brugerafprøvninger og rammeaftaler.
  • Bidrage med at skabe overensstemmelse mellem uddannelsesdokumentation og produkter/faglitteratur inden for militær fysisk træning.
  • Deltage i relevante kongresser og symposier nationalt som internationalt m.h.p. at indhente og dele viden samt etablere nye og vedligeholde eksisterende faglige netværk i relation til det militære træningsfysiologiske fagområde.
Fast tjenestested er på Svanemøllens kaserne, København Ø.

Om dig
Du har en akademisk baggrund som kandidat i idrætsvidenskab, samfundsvidenskab, psykologi, sundhed eller lignende. Det er krav at du har erfaring med at udarbejde produkter af høj faglig karakter. Det er en fordel, at du har et solidt kendskab til Forsvaret, måske fra en lignede stilling andetsteds i Forsvaret.

Det forventes at:

  • Du har uddannelse i projektledelse og stor har erfaring med projektledelse/arbejde og sagsbehandling.
  • Du er en tydelig kommunikator, som kan udtrykke sig kort og klart i skrift såvel som i tale på alle niveauer.
  • Du har et helhedssyn og formår at holde mange bolde i luften samtidigt uden at miste overblikket.
  • Du har erfaring med at samarbejde med kollegaer med vidt forskellige baggrunde, hvor gensidig respekt for dig er en naturlig forudsætning for samarbejdet.
  • Du er god til at analysere, løse komplekse problemstillinger og udfærdige faglig stærke oplæg til produkter og løsningsforslag.
  • Du skaber løsninger, der fremmer trivsel og effektivitet.
Vi forventer, at du er en holdspiller og har en udpræget grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, at du kan samarbejde på tværs af myndigheder og interessenter.

Vi tilbyder dig:

  • Et job i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation med fokus på et højt fagligt niveau.
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver med mulighed for kompetenceudvikling.
  • En organisation, med et stærkt socialt fællesskab og som lægger stor vægt på din trivsel, læring og udvikling.
Ansættelsesvilkår
Du vil, alt efter dine kvalifikationer og erfaring, kunne ansættes og aflønnes som fuldmægtig eller specialkonsulent. Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Militær koordinationssektion, Chefkonsulent Henriette Hasselstrøm på telefon 50 85 10 44.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulen ved Personelkommandoen, Pia Knudsen på tlf. 32 66 57 83.

Ansøgningsfristen er 29. september 2025. Stillingen er til besættelse snarest.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Sanitetskommando, Sødalsparken, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f7445f73-6e19-41ca-8406-d4cf621759a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet