Spændende barselsvikariat på Engdalskolen: Vær med til at skabe faglig og social trivsel i en skøn 4. klasse!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Engdalskolen har vi et barselsvikariat i vores mellemtrin/indskoling. Du skal sammen med matematiklæreren have en skøn 4. klasse. Det betyder også at man får en række fag samlet i denne klasse. Dansk, engelsk, kristendom, håndværk og design og billedkunst samt to-voksen timer. Derudover er der billedkunst, kristendom og historie i parallelklassen og et enkelt billedkunsthold i indskolingen.  

Du vil blive en del af et erfarent og sammentømret årgangsteam med dygtige lærere, der kender årgangen og eleverne rigtig godt.

Kan du nikke til følgende:

  • Brænder du for at lave god faglig undervisning for alle børn
  • Tror du på, at børn gør det rigtige hvis de kan
  • Er du motiveret for at lægge energi i det relationelle arbejde
  • Bestræber du dig på at være en konstruktiv holdspiller

Om os:

  • Vi er gode til at tage godt imod nye kollegaer og inkludere dem i det faglige og sociale fællesskab på Engdalskolen. 
  • Aktuelt har vi vores pædagogiske fokus rettet mod det der kaldes Mellemformer, - elevers deltagelsesmuligheder i de faglige og sociale fællesskaber
  • Vi bestræber os på at have en åben, fleksibel og løsningsorienteret tilgang mellem medarbejder og ledelse.

Engdalskolen er en stor skole, der ligger i et spændende og mangfoldigt skoledistrikt, i Gammel Brabrand, tæt på både skoven, Brabrandstien og Engsøen. Vi bestræber os på at være lokalområdets fortrukne skole. Vi forstår os selv som en skole med en åben og anerkendende tilgang til alle vores elever og deres forældre. Vi er optaget af hvordan fællesskabets ramme i folkeskolen, er grundlaget for dannelse og uddannelse på en måde der udvikler både livsmod og livsduelighed hos vores elever.

Engdalskolen er en 4/5 sporet skole. På skolen er vi lidt mere end 1000 elever fra 0. til 9. klasse, 70 lærere og 27 pædagoger.

Det praktiske:

Stillingen er fuld tid.  Vikariatet er for perioden fra 1. august 2024 til medio marts 2025.

Ansøgningsfrist d. 20. juni 2024. Der bliver løbende indkaldt til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.


Hvis du vil vide mere:
Find i øvrigt oplysninger om skolen på vores hjemmeside: www.engdalskolen.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolen kontor på 87138600, hvor skolens sekretærer kan viderestille til pædagogisk leder for indskolingen Mette Heegaard


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hovedgaden 5, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet