Spændende stilling som Indkøbs- og Lageransvarlig hos Kredsløb - Grøn omstilling og effektiv lagerstyring i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at sikre optimalt vareflow og effektiv lagerstyring i en virksomhed med grøn omstilling på programmet? Kan du forestille dig at være ansvarlig for indkøb til lager og projekter til både fjernvarme og energiproduktion? Så har vi en spændende stilling som Indkøbs- og Lageransvarlig for Indkøb & lager hos Kredsløb. 

Bliv en del af en dynamisk hverdag 
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb med løsninger inden for grøn energi og ressourcehåndtering, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Vi gør det nemt at være grøn. Her spiller lagerstyring og effektiv logistik en central rolle.  

Som Indkøbs- og Lageransvarlig hos Kredsløb vil du være med til at sikre stabile forsyninger af materialer og reservedele til rette tid og sted. Du får en nøglerolle i at optimere vores lagerstyringssystem (IFS) samt implementere det fuldt ud i vores forretning for at styrke vores evne til at levere effektivt og bæredygtigt. 

Opgaver og succeskriterier 
Dine opgaver som Indkøbs- og Lageransvarlig vil strække sig fra strategisk indkøb og ordrehåndtering til praktisk lageradministration og kvalitetskontrol. Du vil være ansvarlig for at sikre, at materialer og komponenter ankommer til tiden og bliver distribueret effektivt til vores projekter inden for fjernvarme og energiproduktion. Dette indebærer ikke blot daglig drift, men også aktiv deltagelse i tværfaglige arbejdsgrupper, hvor du vil bidrage til at optimere processer og minimere fejl.  

 Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver omfatte: 

  • Indkøb til lager og projekter 
  • Support til indkøbsopgaver inden for Fjernvarme, Genbrug og Energiproduktion 
  • Vedligeholdelse af stamdata. Overvågning og optimering af lagerbeholdninger 
  • Deltagelse i tværfaglige arbejdsgrupper for procesoptimering 
  • Samarbejde med vores regnskabsafdeling om optimering af indkøbsprocedurer 
  • Uddannelse af kolleger i IFS-indkøbsrutiner 
  • Give en hånd med truckkørsel og varemodtagelse 

Den ideelle profil 
Vi leder efter en engageret og selvmotiveret kandidat med solid erfaring inden for lagerstyring og indkøb, der har evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret. Din baggrund omfatter en relevant faglig uddannelse samt praktisk erfaring, hvor du har demonstreret dine evner inden for logistik og lageradministration. Det er særligt vigtigt, at du har erfaring med lagerstyringssystemer hvor kendskab til IFS vil være at foretrække, da dette vil være en central del af din rolle i at optimere vores lageroperationer. Som en nøgleperson i vores team skal du kunne samarbejde på alle niveauer på tværs af organisationen.  

For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende: 

  • Solid erfaring med lagerstyring og indkøb 
  • Evne til selvstændigt og struktureret arbejde 
  • Kommunikativ og samarbejdsvillig 
  • IT-færdigheder, herunder erfaring med lagerstyringssystemer som IFS 
  • Materialekendskab fra f.eks. fjernvarme, vand, offshore, stål, maskinfabrik, eller lign. 
  • Gerne med ambitioner om fremtidigt ledelsesansvar 

Kredsløb som arbejdsplads 
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med gode og kompetente kollegaer. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.  

Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. 

Vil du være en del af den grønne omstilling? 
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 18. august 2024. Vi behandler ansøgninger løbende. 

Du er velkommen til at kontakte Frands Vidstein Petersen på telefon 4185 7703, hvis du vil vide mere om stillingen. I uge 31 og 32 træffes Frands kun via SMS pga. ferie. Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2024. 

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer. 
Arbejdssted: Bautavej 11, 8210 Aarhus V (primært), samt Ølstedvej 20, 8200  Aarhus N. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet