Forsvaret kan kun løse sine opgaver, hvis der er brændstof til køretøjer, skibe og fly. I Kapacitetscenter for Drivmidler bliver du en vigtig del af forsyningskæden, hvor din indsats sikrer, at de operative enheder altid kan løse deres missioner.
Hos os bliver du en del af et lille team med et stort ansvar – vi forbinder praktisk drift med systemunderstøttelse, leverandørkontakt og økonomistyring.
Om os
Kapacitetscenter for Drivmidler er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og har det samlede ansvar for brændstof under ministerområdet. Vi arbejder med alt fra økonomi, kontrakter og oplagring til drift og administration – altid med forsyningssikkerhed som det centrale mål.
Sektionen består af en kapacitetsmanager, en souschef, tre sagsbehandlere og en studentermedhjælper. Som kommende kollega bliver du en del af et team, hvor fællesskab, samarbejde og faglig stolthed er nøgleord.
Om stillingen
Din primære opgave bliver at understøtte vores automatiske dataproces. Forsvaret anvender en robot som dagligt trækker data om brugen af tankkort. Du skal analysere de udsving og mønstre, som robotten identificerer, og følge systematisk skriftligt op, når noget kræver nærmere undersøgelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sagsbehandlere og bidrager til, at systemer, data og processer fungerer sikkert og korrekt.
Det indebærer at du:
- Gennemgår og vurderer de hændelser, som systemet markerer
- Dokumenterer og journaliserer sager
- Følger op med enhederne, når noget skal afklares
- Medvirker til at sikre, at data og processer bruges korrekt og efter gældende retningslinjer
- Foretager controlling og opfølgning på brugen
Supplerende opgaver:
- Foretage controlling på brændstof-området
- Udarbejde oversigter, opfølgninger og mindre analyser
- Assistere med bestilling og oprettelse af tankkort og medarbejderkort
- Løse forefaldne administrative opgaver i teamet
- Er i gang med en relevant akademisk uddannelse fx Statskundskab.
- Trives med tal, data og struktur
- Har gode kommunikative evner
- Arbejder systematisk og kan bevare overblikket
- Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og klar på at lære nyt
- Har gode IT-kundskaber, særligt med Excel
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet på en højere læreanstalt.
Du ansættes med op til 15 timer pr. uge.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Brabrand.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kapacitetsmanager Henrik Kilt-Lindblad på telefon 9350 5543 eller via mail FMI-LA-CHJDM@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/indskrivningsbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sødalsparken, Brabrand, Sødalsparken, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/10d3ac36-e10e-4f6d-9d06-3e44001565a2