Tandlæge til klinisk undervisning inden for Kæbekirurgi og Oral Patologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitets sundhedsviden-skabelige fakultet, Health, søger en klinisk lærer med tilknytning til Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi pr 1. september 2023 eller snarest derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 5½ timer ugentligt fra 1. september 2023 til 31. august 2025, med mulighed for forlængelse. Stillingen kan sammensættes på forskellig vis afhængig af ønsker, det er muligt at vælge 1 eller 2 dage om ugen á 5,5 timer pr. dag.

Er du en erfaren tandlæge? Har du solid undervisningserfaring – eller lyst til at undervise? Vil du være med til at uddanne fremtidens tandlæger?  Til at forebygge og helbrede sygdom samt at fremme sundhed i befolkningen? Har du erfaring inden for Kæbekirurgi og Oral Patologi. Er dine svar et ”ja”, så har du nu mulighed for at blive en del af vores team ved at søge den ledige stilling som klinisk lærer ved tandlægeuddannelsen på IOOS – Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

Dine arbejdsopgaver

Som klinisk lærer er din primære arbejdsopgave praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende i Kæbekirurgi og Oral Patologi.
Du bliver en del af et inspirerende fagligt miljø med gode muligheder for faglig udvikling og sparring, og en del af et team med flere engagerede kliniske lærere og forskere, som refererer til fagansvarlig, sektionsleder, professor Jan Wolff.

Dine kompetencer

Du skal være uddannet tandlæge eller specialtandlæge i kæbekirurgi, og du har dansk autorisation som tandlæge med ret til selvstændigt virke.  Vi forventer, at du har praktisk erfaring inden for tand-, mund- og kæbekirurgi; har erfaring med eller lyst til klinisk undervisning inden for fagområderne Kæbekirurgi og Oral Patologi, og at du har en pædagogisk didaktisk tilgang til din undervisning eller ønske om opkvalificering inden for området.

Som person har du gode samarbejdsevner, du er positiv og imødekommende over for både kolleger og studerende og du evner at bidrage til et godt og inspirerende undervisningsmiljø i en travl hverdag.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Jan Wolff
på E-mail jan.wolff@dent.au.dk

Arbejdssted: Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.  

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Kæbekirurgi og Oral Patologi er en del af Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Du vil som klinisk lærer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.



Ansættelsesperiode


Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.


Ansættelsesgrundlag





Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8c159f82-b4fa-40c2-806d-42a81c6a20d3

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849148

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet