Teknik og Miljø, Aarhus Ejendomme søger to AC-konsulenter til analyse og styring på anlægsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Vil du være med til at understøtte beslutningsgrundlaget for bygningsdrift og byggeri til børn, ældre, voksne med handicap, fritidsbrugere, hjemløse eller udsatte unge og mange flere i Aarhus Kommune? Så har vi jobbet til dig i Aarhus Ejendomme. 

Aarhus Ejendomme er en nyetableret enhed i Teknik og Miljø, som varetager byggeri, bygningsdrift, ejendomsporteføljestyring, bygningsudvikling og den tilknyttede anlægs- og ejendomsøkonomi på tværs af hele Aarhus Kommune.

I afdelingen Økonomi og Kontraktstyring søger vi to talstærke kolleger med interesse for analyse, anlægsøkonomi, relationel budgetopfølgning og skriftlig formidling i en politisk ledet organisation i Aarhus Kommune.

Du kommer til at arbejde med:

  • Anlægsøkonomi og koordinering af økonomistyring, økonomiske analyser og anlægsfinansiering,
  • byrådsindstillinger og andre indstillinger til den administrative og politiske ledelse,
  • strategiske analyseopgaver samt redegørelser til byrådet, 
  • tværgående økonomiopgaver på anlægsområdet, herunder økonomiopfølgning, 
  • koordinering og løbende samarbejde med forvaltningens øvrige områder og eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

Din profil: 

Vi ser gerne, at du

  • er analytisk stærk, god til at strukturere og planlægge større forløb samt levere til aftalt tid
  • har flair for tal, gerne erfaring med økonomisystemer som fx Opus, og er god til regneark 
  • kan bevare overblikket, også når der er flere bolde i luften samtidig
  • har veludviklede samarbejdsevner og kan selvstændigt og med gå på mod gå ombord i nye opgaver 
  • er rodfæstet, deltagende og parat til at dele dine synspunkter med fokus på opgavens løsning
  • kan udtrykke dig klart og præcist på skrift og i mundtlig kommunikation tilpasset alle niveauer i organisationen og over for eksterne samarbejdspartnere
  • er klar på at få et kollegaskab, hvor der er plads til humor og trivsel i hverdagen
  • har lyst til og gerne erfaring med at arbejde skriftligt med data, prognoser, projekter og økonomiopgaver i en politisk ledet organisation 
  • har en videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller økonomi eller tilsvarende relevant uddannelse 
Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
I Økonomi og kontrakttilsyn er vi 21 medarbejdere. Vi er en del af området Service og Stab, som er et ud af fire områder i Aarhus Ejendomme. I afdelingen bliver du en del af et team på 5 medarbejdere, som alle arbejder med ovennævnte opgaver.

Vi kan tilbyde et spændende job i en stor organisation, hvor vi er mange om at præge anlægsområdet, så vi får de bedst mulige bygninger og boliger til børn, unge og voksne, og hvor de politiske og økonomiske prioriteringer også spiller en betydelig rolle.

Der er gode kollegiale rammer, fleksible arbejdsvilkår, et højt fagligt niveau med mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver samt gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Hvis du vil vide mere: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdechef Jacob Hansen Beuschau på telefon 4185 8707 eller afdelingsleder Tina Bröner Grimm på telefon 2337 6699.

Vil du med på holdet?

Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: Mandag den 22. april 2024. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 25. april – eventuelt 2. samtale den 26. april.

Tiltrædelse: Snarest mulig/1. juni 2024.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026064

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet