Udfold dine kompetencer inden for salg og marketing som teknisk sælger hos Tantaline CVD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du teknisk nysgerrig, og har du flair for salg og marketing? Har du lyst til at være en del af et lille, agilt team, hvor du får mulighed for at arbejde med forskellige opgaver?

På vegne af Tantaline CVD i Nordborg søger Career | a jks company netop nu en dygtig og engageret teknisk sælger til at styrke Tantalines salgsteam.

Tantaline CVD er en højteknologisk nichevirksomhed, som overfladebehandler metaldele med grundstoffet tantal, som er det mest korrosionsbestandige materiale, der findes. Kunderne er blandt andet verdensførende kemiproducenter, off-shore/maritime og farmaceutiske virksomheder samt producenter af udstyr til disse industrier. Tantaline har et globalt fokus og kunder i mange lande.

Om jobbet
Som teknisk sælger hos Tantaline vil dit primære arbejdssted være på deres kontor i Nordborg. Her vil du have en central rolle i at opbygge og vedligeholde relationer med Tantalines nuværende samt nye kunder. Herudover bliver det din opgave at håndtere indkommende spørgsmål og stå for indhold til hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Identificering og opsøgning af potentielle kunder gennem sociale medier
  • Sikre at Tantaline er synlig og opdateret på relevante sociale medier og lave indhold til disse
  • Udvikle indhold til hjemmeside og nyhedsbreve samt udarbejdelse af korte, tekniske artikler
  • Gennemføre opsøgende salgsaktiviteter efter behov
  • Følge op på indkommende forespørgsler fra potentielle kunder via telefon, e-mail og indimellem personligt fremmøde
  • Besvare tekniske spørgsmål og præsentere løsninger i overensstemmelse med kundens krav
  • Sikre opfølgning på afgivne tilbud og arbejde tæt sammen med kunden for at sikre, at deres behov opfyldes
  • Opbygge og vedligeholde relationer til nuværende og kommende kunder
  • Igangsætning af messemateriale samt koordinering og deltagelse på messer, når det er nødvendigt
Du har teknisk stærke og dygtige kollegaer, der altid er klar på at hjælpe.

Stillingen refererer til Tantalines salgschef, der også står for introduktion og oplæring til stillingen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med B2B salg og marketing samt har et kommercielt mindset. Du har en teknisk baggrund og/eller har interesse herfor.

Du har kendskab til og gerne erfaring i anvendelse af sociale medier som en salgskanal.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er serviceminded, proaktiv og resultatorienteret
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Behersker dansk, engelsk og gerne tysk i skrift og tale
  • Gerne forståelse for tekniske tegninger, primært af mekaniske emner
  • Har erfaring med at arbejde i systemer, gerne Navision eller Uniconta
  • Er erfaren bruger af MS Office
Personligt er du udadvendt og besidder gode sociale kompetencer. Du er en teamplayer, der er nysgerrig på dine kollegaer såvel som dine kunder og samarbejdspartnere, samtidig med, at du har et højt drive og engagement.

Det bliver du en del af
Hos Tantaline bliver du en del af et fagligt stærkt team. Du vil straks bemærke, at der en god stemning og en interesse for at ”nå i mål” sammen. Med andre ord vægtes fællesskabet højt.

Du får en selvstændig stilling med masser af faglig og personlig udvikling. Du tilbydes en fast løn, der matcher dine kvalifikationer.

Du kan læse mere om Tantaline her.

Ansøgning og kontakt
JKS Career varetager rekrutteringsprocessen for Tantaline. Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV via ansøgningsformularen nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, der ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Vibeke Winberg, på tlf. +45 73 325 756.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959022

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet