UDSKOLINGSLEDER SØGES TIL ENGDALSKOLEN – ALLE TIDERS FOLKESKOLE!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Engdalskolen er en attraktiv og mangfoldig skole. Vi er lokalområdets fortrukne skole, og det værner vi om. Vi forstår os selv som en skole med en åben og anerkendende tilgang til alle vores elever og deres forældre. Vi ser fællesskabets ramme som et vigtigt grundlag for dannelse og uddannelse, og vi vil være en skole, der udvikler både livsmod og livsduelighed hos vores elever.

Vil du være pædagogisk leder på - en velfungerende skole i vækst, som hviler på stærke værdier og har bred opbakning blandt forældre og i lokalområdet?

 

Om jobbet: 

Da skolen gennem de sidste år har haft stigende elevtilgang og udskolingsleder har sagt sin stilling op, søger Engdalskolen nu en udskolingsleder til faglig ledelse og personaleledelse af lærerne på 4. - 9. klassetrin. Efter sommerferien forventes ansættelse af yderligere en pædagogisk leder, da skolens elevtal er stigende.

Faglig og pædagogisk ledelse tæt på og i praksis skal du brænde for, da det er en forudsætning for at lykkes med den fælles opgave, som vi har sammen - lærere, pædagoger og ledelse – omkring elevernes faglige progression og trivsel. 

Det konstruktive samarbejde med en engageret personalegruppe om at skabe en god hverdag for både børn og voksne, kan du glæde dig til.

 

ANSVARSOMRÅDER OG KONKRETE OPGAVER 

  • Pædagogisk ledelse af udskolingens 35 lærere 
  • Afgangsprøver og terminsprøver
  • Afholdelse af netværksmøder og vejlederforum
  • Samarbejde med UUvejleder, klubben og Ung i Aarhus.
  • Bidrage til at profilere skolen som et stærkt samlingspunkt i lokalområdet.

 

PERSONLIGE OG LEDELSESMÆSSIGE KOMPETENCER

  • Praksisnær ledelse er dit drive 
  • Optaget af didaktik, pædagogik og læreprocesser
  • Erfaring med og viden om specialpædagogik er en fordel
  • Nærværende og anerkendende tilgang til medarbejdere, børn og forældre 
  • Du kan kommunikere, engagere og tænke nyt med behørig respekt for det eksisterende.
  • Du tager afsæt i helheden og arbejder løsningsorienteret og praksisnært
  • Du kan give støtte og sparring og samtidig stille krav og stå fast, når det er nødvendigt
  • Struktureret og handlekraftig med fokus på opfølgning
  • Udstråling og naturlig autoritet, som giver følgeskab og opbakning til dig som leder

 

DIN ERFARINGSMÆSSIGE BAGGRUND

  • Du har relevant uddannelse og gerne med udskolingserfaring
  • Har ledelseserfaring eller erfaring med at være i fremskudte positioner med ansvarsområder som koordinator, vejleder eller tillidsvalgt.
  • Har lederuddannelse eller lyst til at påbegynde en på sigt

 

Derfor skal du vælge os: 
Vi er kendetegnet ved stor faglighed og engagerede medarbejdere, og vi møder hinanden og hverdagen med en positiv tilgang og godt humør.

Engdalskolen er en 4/5 sporet skole beliggende i Gl. Brabrand. Tæt på både skoven, Brabrandstien og Engsøen. På skolen er der over 1000 elever fra 0. til 9. klasse, 70 lærere og 30 pædagoger.

Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af skoleleder, indskolingsleder, udskolingsleder og SFOleder, hvor vi sammen er fagligt nysgerrige og reflekterende over praksis.

Med forventet ansættelse af en pædagogisk leder mere efter sommerferien, vil ledelsesteamet bestå af i alt 3 pædagogiske ledere, SFOleder og skoleleder, og det nye ledelsesteam vil sammen tage fat på fordeling af ansvarsområder og ledelsesopgaver. I stikord kan nævnes; mellemformer og inklusion, ledelse af faglige vejledere og PLC, læringskonferencer, fagteam, vejlederforum, netværksmøder og relationel velfærd

Skoleleder, Louise Schmidt, som tiltrådte stillingen på Engdalskolen 1. februar 2024 har fokus på at ledelsesteamet bliver konsolideret som et stærkt læringsfællesskab, hvor kompetencer komplementerer hinanden og samarbejde og glæde vægtes højt

 

Hvis du vil vide mere:
Engdalskolen: Engdalskolen (aarhus.dk) 
Skole og fritid i Børn og Unge: Det Vi Gør (aarhus.dk) 
Ledelse i Børn og Unge: Ledelse (aarhus.dk) 
Stærkere læringsfællesskaber i Børn og Unge: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk) 

 

Vi forventer en personlig kontakt forud for ansøgningen. 

Henvendelser rettes til skoleleder Louise Schmidt, tlf. 41857341 eller mail: lousc@aarhus.dk.

 

Ansøgning 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med forventet tiltrædelse 1. maj 2024

Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk senest den 6. marts 2024.

Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Første samtalerunde afholdes den 13. marts. Der medvirker HR konsulent ved ansættelsen, og der vil blive brugt kognitive- og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.  

Test og testinterview vil foregå mellem første og anden samtale.

 Anden samtalerunde afholdes den 20. marts
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hovedgaden 5, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988428

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet