Ung kvinde i Aarhus søger hjælper til sit team 24 til 30 timer ugentlig

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hej
Mit navn er Simone. Jeg er en ung, frisk og smilende kvinde på 24 år, som siden sommeren 2021 har boet i egen lejlighed ved Risskov efter 4 fantastiske år på Egmont højskolen som elev.


Jeg er født som spastiker. Det gør, at jeg sidder i kørestol og har nedsat funktion i mine arme og ben. Jeg er derfor afhængig af hjælpere og hjælpemidler i min hverdag, men det stopper mig ikke i, at lave de ting jeg gerne vil.
Til hverdag går jeg lige nu bl.a. til svømning og ridning, da jeg finder en stor glæde i at gå til fritidsaktiviteter som dette og trives godt i at være aktiv. Derudover er jeg frivillig i nogle handicapforeninger og hjælper oftest dem, en eller flere gange i måneden, når de har behov.Derudover er jeg også fast hundelufter/passer for et par familier, når de har en travl hverdag.


Når jeg ikke lige går til fritidsaktiviteter eller andet, sætter jeg stor pris på at være sammen
med mine venner, tage på cafe og i biografen mm. Til tider vil jeg også gerne være hjemme i lejligheden, hvor der ikke sker så meget. Her kan vi hygge med film, spil eller kagebagning o.s.v. Man må meget gerne komme med forslag til aktiviteter, da jeg ikke altid er god til at tage initiativ. Dog kan jeg altid genkende en god ide og jeg ved hvad jeg vil, så jeg skal nok sige hvis jeg ikke har lyst.


Jeg har desuden været hundeejer siden 2/1-2022, og har haft min labrador Zika på 1,5 år
siden hun var hvalp. Min hverdag går derfor også en del med at pleje, træne og passe
hende, da hun er unghund og skal stimuleres i løbet af dagen. I perioder går jeg også til
hundetræning med hende, men lige nu mangler jeg et nyt sted som er handicapvenligt.


Om jobbet:
Arbejdet kommer som udgangspunkt til at foregå i min lejlighed ved Risskov og hvor jeg
ellers er i løbet af dagen. Der skal du bl.a hjælpe mig med alt personlig pleje lige fra at gå i
bad til at børste tænder o.s.v, samt praktisk hjælp, der kan være alt fra rengøring til at hente mad og drikke, være min sekretær o.s.v.
Derudover vil der også være en hel del ledsagelse ud af huset både på kortere og længere
ture, da jeg har min egen handicapbil og elsker at deltage i sociale arrangementer sammen med venner, familie, fritidsaktiviteter og foreninger. Det kan dog også bare være en tur til Aarhus centrum eller andre steder i nærområdet. Desuden skal man være indstillet på, at man som min hjælper både kommer til at opleve mig
på gode og dårlige dage, hvor jeg kan være ked af det, træt eller frustreret, selvom jeg oftest er en glad pige. Dog har det stort set aldrig noget med dig at gøre, men andre ting der er omkring mig. I disse situationer kan jeg godt have brug for ekstra omsorg og en rolig dag, da det kan blive for meget for mig i disse situationer, hvis det sker for meget på samme tid.

Om stillingen:

  • Jeg søger 1 person til ca 24 til 30 timer i ugen (6-8 vagter i måneden) med mulighed
    for flere vagter ved ferie, sygdom o.s.v
  • Jeg søger også faste vikarer til bl.a. at tage vagter ved kortere varsel
  • Vagterne har en længde på 14-16 timer om dagen og varierer alt efter dagens
    program
  • Vagtplanen bliver lagt 3 måneder frem i fællesskab med mig og andre fra teamet.
  • Stillingen starter op i august/september eller hurtigst muligt derefter, og der vil være
    oplæring inden jobstart.
  • Administration, løn og kontrakt mm. foretages i samarbejde med BPA-support
  • Der vil også være arbejde i helligdage og ferier f.eks. også nytår og juleaften
  • Der vil være mulighed for selv at tage madpakke med, eller betale bestemt beløb til
    mig for mad hele dagen
  • Lønvilkårene er efter løntrin 11 på 139,56 + tillæg

Krav til dig:

  • Kørekort
  • Kvinde
  • Jævnaldrende, gerne imellem 19 - 28 år
  • Jeg ser gerne du kan være i arbejdet minimum et halvt år, men rigtig gerne længere,
    da det tager lang tid for mig at lære- og vænne mig til nye hjælpere
  • Jeg ser gerne du har arbejdserfaring, nødvendigvis ikke som handicaphjælper
  • Du skal kunne svømme og ikke være bange for vand, da jeg går til svømning og har
    behov for din hjælp i vandet
  • Du skal kunne tåle og kunne håndtere at omgås med dyr, da jeg går til ridning, har en kanin og en hund
  • Du skal være omstillingsparat og fleksibel i forhold til vagter
  • Du skal være ansvarsbevidst
  • Du skal være positiv og have gåpåmod
  • Du skal være imødekommende
  • Du skal have situationsfornemmelse for hvornår du skal trække dig tilbage, og
    hvornår du gerne må være der
  • Du skal kunne underholde dig selv, da det ikke er altid, at jeg har behov for din hjælp
  • Du skal kunne sætte dit tempo efter mit behov
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt
  • Du skal kunne være initiativrig, og komme med forslag til aktiviteter når der er behov

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning, cv og et billede af dig selv til min mail: simone-buddy@hotmail.com
Jeg afholder samtaler løbende når der er modtaget nok ansøgere til, at det giver mening, og hvis du ikke hører noget fra mig inden den 01/09-2023 er stilling besat til en anden

Med venlig hilsen

Simone Krøyer

Om BPA Support:

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: simone-buddy@hotmail.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852229

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet