En patrulje på Trille Lucassens Gade i Brabrand fik søndag kl. 16.25 øje på en ung mand, som kørte uden hjelm på en motorcykel uden nummerplader. Betjentene i patruljebilen gav derfor tegn til, at motorcyklisten skulle standse, men i stedet satte han farten op og forsøgte at køre fra politiet.
Under eftersættelsen kørte han blandt andet op på fortovet på Sigridsvej, inden han på Emmasvej væltede og kort efter blev anholdt. Han kom ikke noget til ved styrtet.
Føreren af motorcyklen viste sig at være en 16-årig dreng, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Derudover blev han sigtet for ikke at efterkommet politiets anvisninger, for at køre uden hjelm og nummerplader, for at køre på fortovet og for at føre et køretøj uden den lovpligtige forsikring.
Den 16-åriges 26-årige storebror blev sigtet for at have givet nøglerne til sin motorcykel til en person uden førerret.
Ung motorcyklist anholdt med flere sigtelser på Trille Lucassens Gade
Kilde: Østjyllands Politi