BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du udfordres i en nyoprettet projektlederrolle? Er du en teknisk stærk projektleder, der trives med at tage styring på forskelligartede projekter? Har du lyst til at spille en nøglerolle i udviklingen af Danmarks eneste 100 % plantebaserede mejeri?
Career | a JKS Company søger på vegne af Grønvang Food i Vejen en teknisk projektleder til en nyoprettet stilling. Som den rette kandidat vil du indgå i et dedikeret team og få ansvaret for at koordinere og gennemføre projekter på en moderne fabrik med automatisering i højsædet - et omfattende SRO-anlæg samt bygnings- og lagerfaciliteter. Du vil også aktivt deltage i projektens praktiske gennemførelse, være hands-on og trives med at tage del i opgaverne, når det kræves.
Jobbet
I rollen som projektleder i den tekniske afdeling bliver du en central del af et dedikeret team bestående af Henrik, Ole, Claus, Carsten og Niels. Et stærkt hold, der har transformeret fabrikken fra margarineproduktion til plantebaserede drikke på rekordtid – de har brug for dig! Du vil være involveret i en bred vifte af projekter, herunder reparationer, fornyelser, tilpasninger, implementering af sikkerhedstiltag og arbejde på energioptimering.
Arbejdsopgaver og ansvar
- Koordinere og lede projekter fra start til slut, hvor du også er en del af den praktiske gennemførelse og levering til produktion og vedligehold
- Styring af eksterne håndværkere.
- Sikre dokumentation og CE-mærkning på anlæg
- Indkøb af materialer til projekter
- Samarbejde på tværs af afdelinger med en bred kontaktflade både internt og eksternt.
- Case-beregning og controlling
Vi søger dig, som har:
- Relevant teknisk baggrund som elektriker, mejeritekniker, automatiktekniker eller lignende.
- Bred forståelse for el, mekanik og automatik med vilje til hands-on arbejde
- Erfaring med projektledelse
- God procesforståelse, gerne fra fødevareproduktion
- Økonomisk forståelse og datadrevet tilgang
- Gode IT-færdigheder, kendskab til Microsoft Project er en fordel
- Gode sprogkompetencer på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- Energisk, fleksibel og selvstændig
- Løsningsorienteret og nysgerrig
- I stand til at omsætte idéer til handling og bidrage med løsninger
- Struktureret med gode samarbejdsevner
Du får mulighed for at være en del af en bæredygtig fødevareproduktion og præge fremtiden for Grønvang Food. I en innovativ organisation med flad struktur og entreprenørkultur i et arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, kvalitet og leveringssikkerhed. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og fælles mål er i centrum, og din indsats som projektleder vil være med til at definere Grønvang Foods fremtid.
Vi ser frem til at høre fra dig
Kan du se dig selv i rollen som teknisk projektleder? Så send dit CV og en kort ansøgning med din motivation ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst på siden. Vi afholder løbende samtaler, og rekrutteringsprocessen afsluttes, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent hos Career, Margit Storm, på tlf. 30 85 12 99.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950863