BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På vegne af vores kunde i Esbjerg søger Career | a JKS Company en dedikeret vedligeholdelsestekniker inden for teknik, mekanik, automatik og maskinanlæg. Vores kunde er en betydelig aktør inden for fødevareproduktion og befinder sig i en konstant udvikling – skal du med på rejsen?
Om stillingen:
Vores kunde har stor fokus på kvalitet, effektivitet og digitalisering. For at leve op til dette, søges der en ny vedligeholdelsestekniker til deres kompetente team.
Dørene bliver slået op for et spændende job som vedligeholdelsestekniker, hvor du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af en åben kultur med mangfoldighed og en teamånd, der værdsætter den gode humor.
Din fineste rolle bliver at sikre, at produktions- og pakkeanlægget kører som smurt, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af produktionsmaskinerne
- At sikre en problemfri produktion
- Løbende ad hoc-opgaver
- En dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling
- En hverdag i et dygtigt team med et stort fællesskab
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Udvidet sundhedsforsikring
- En flad organisationsstruktur og en uformel arbejdstone
Dine kompetencer og erfaring:
Vi leder efter dig, der trives med teknik og som kan sno skruenøglen og jonglere med værktøjet. Din baggrund er ikke altafgørende, men vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse eller erfaring inden for jern eller metal - f.eks. som mekaniker eller smed. Du har muligvis også erfaring inden for fødevarebranchen, dette er dog ikke en nødvendighed.
Derudover:
- Har du min. et par års erfaring inden for vedligeholdelse
- Er du vant til at tage ansvar og være proaktiv
- Besidder du teknisk snilde
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende et CV her.
Bemærk venligst, at ansøgninger og CV’er der sendes direkte på mail ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke står i dette stillingsopslag, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Nicolaj Kamstrup Tornbo på mail nikat@jks.dk eller på telefon +45 30851324.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954580