Vedligeholdelsestekniker til Gellerup Bypark – sæsonansættelse på 8 måneder i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der er tale om en sæsonansættelse på 8 måneder med forventet start den. 01.04.2025

Vi er et samarbejdende team på 23 medarbejdere, der støtter hinanden og arbejder tæt sammen for at løse opgaverne. Vi leder efter dig, der er god til at finde løsninger, har stærke samarbejdsevner og kan tænke kreativt. Vi sætter pris på dine idéer og alternative løsningsforslag, da de bidrager til vores udvikling og succes.

Din primære opgave vil være at vedligeholde Gellerup Bypark ved at følge det klassiske årshjul. Dette indebærer bl.a. pleje af staudebede, beskæring, parkvedligeholdelse, plantning og planlægning. 

Parken er af stor værdi for beboerne i Gellerup, og vi lægger stor ære i at opretholde det høje plejeniveau. Du skal derfor have øje for detaljer, og gerne have interesse i stauder og parkplanter. Derudover forventes det, at du er interesseret i at udvikle og afprøve nye projekter til gavn for parkens beboere uden at gå på kompromis med parkens historie. 

Du vil i samarbejde med resten af Gellerup teamet arbejde tæt sammen med den nuværende koordinator for byparken og varetage driften ud fra gældende kvalitetsbeskrivelse. 

Du behøver ikke have en uddannelse inden for faget, men det er en fordel, hvis du har erfaring med grøn drift. Vigtigst af alt er, at du ser dig selv som en del af et team, der hjælper hinanden og stræber efter at levere arbejde af høj kvalitet.

 

Nedenstående er krav, der skal opfyldes for at komme i betragtning til stillingen:

 

Vi forventer, at du…

  • Kan arbejde under alle vejrforhold.
  • Har en høj arbejdsmoral.
  • Deltager aktivt i at fremme og opretholde en god samarbejdskultur.
  • Kan arbejde med stort ansvar.
  • Kan bruge it på brugerniveau, da flere og flere opgaver bliver tildelt elektronisk.
  • Har kørekort (B). Det en fordel, hvis du også har trailer (B/E) men ikke et krav.

 

Hvad kan vi tilbyde dig

Du vil blive en vigtig del af en af landets største entreprenørvirksomheder ejet af Aarhus Kommune, med godt 200 ansatte, som står overfor en spændende opstilling, hvor målet er at blive fossilfri inden 2030. Som en del af Grøn Drift Vest vil du have mulighed for at påvirke vores kommende maskinpark og håndværktøj, da alt skal udskiftes til eldrevet. 

Du vil opleve, at der er stor grad af medindflydelse og ansvar. Vores fælles morgenmøder giver mulighed for at drøfte alle relevante emner, uanset om de er store eller små, og ingen spørgsmål eller svar er uvedkommende. 

Hvis der er noget specifikt, du gerne vil vide mere om, skal du ikke tøve med at kontakte os, vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Praktiske oplysninger

For yderlige spørgsmål kontakt koordinator Brian Pedersen 41 85 57 27 eller Betina Harding 29 20 86 57. Eller Teamleder Nicolas Jespersen 21 64 48 97.

 

Yderligere information om stillingerne

Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune med tjeneste indtil videre ved Entreprenørenheden, som er en del af Teknik og Miljø. 

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt uden betalt frokost.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med 3F og Ny Løn.

 

Ansøgningsfristen er den 02.10.2024

 

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

 

Stillingen ønskes besat 01.04.2025.

 

Om os
Entreprenørenheden er en enhed i Mobilitet, Anlæg og Drift, som tilhører Magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi har ca. 200 medarbejdere ansat, der beskæftiger sig med opgaver inden for vej og grønne områder inkl. vintertjeneste. Vores medarbejdere i entreprenørafdelingen er organiseret i teams med en Teamleder for hvert team. De forskellige teams er fordelt på 3 stillepladser i byen. På hovedstillepladsen i Brabrand findes ligeledes stabsafdeling. 

 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Edw. Rahrs Vej 64, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet