BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Mælkevejen søger en pædagogmedhjælper på 35 timer med start 12/8-23 i et barselsvikariat til vores vuggestuegruppe.
Mælkevejen ligger i et mangfoldigt område og er en del af Tilst dagtilbud. I Tilst dagtilbud arbejder vi ud fra en neuroaffektiv tilgang, og har et særligt fokus på børn i udsatte positioner, tidlig indsats, stærkere læringsfællesskaber, børns tidlige sprog, og vores styrkede læreplan. Vi har en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper.
Vi har både onboarding af nye medarbejdere, faste stuemøder, faciliteringsmøder og læringsdage (læs mere længere nede), så du vil som ny medarbejder opleve, der er sat tid og mulighed af til at blive introduceret til ovenstående.
Du vil få kollegaer, som er passionerede og fagligt kompetente – med et stærkt børneperspektiv. Du vil møde nogle mennesker, som arbejder åbent og ærligt med fokus på at spille hinanden gode. Vi gør det med et smil, og husker at fejre hverdagens succeser med hinanden.
Din profil:
- du er smilende, mødestabil og har selvindsigt for både dine styrker og udfordringer.
- du er motiveret for arbejdet med tidlig indsats og børn i udsatte positioner
- du kommunikerer respektfuldt med og om børn, forældre og kollegaer
- din samarbejdsform bygger på åbenhed, humor, og direkte dialog
- du har et godt overblik og kan skabe, samt fastholde, struktur i en travl og omskiftelig hverdag.
- du kan se ressourcer i en mangfoldig forældre- og børnegruppe
- du bidrager positivt til et trygt og tillidsbaseret arbejdsmiljø
- du er loyal overfor politiske og ledelsesmæssige beslutninger og arbejder med afsæt i Aarhus kommunes børn og ungepolitik.
Vi tilbyder:
- et fagligt fællesskab hvor der er mulighed for at udvikle egne kompetencer og blive dygtigere til at løse kerneopgaven i et stærkt læringsfællesskab.
- faste stuemøder, faciliteringsmøder, personalemøder og derudover også mulighed for faglig sparring og vejledning
- muligheden for at være med til at udvikle institutionen både fagligt og strukturelt
- en arbejdsplads der rummer en varm og imødekommende personalegruppe.
- en struktureret hverdag, hvor det prioriteres at dele børnene i mindre grupper med henblik på at skabe gode læringsmiljøer for alle børn
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at kigge forbi til en uforpligtende snak/rundvisning, så kan du kontakte pædagogisk leder Rikke Juste på tlf.: 20354608
Ansøgning:
Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 21. juni ’23 – samtaler afholdes løbende.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Græsvangen 127, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vi-mangler-en-ny-paedagogmedhjaelper-til-bornehuset-maelkevejen/mmzxmd/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848214