BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du efter et fedt og spændende job, hvor du kan være med til at gøre en forskel og samtidig opbygge værdifuld erfaring? Er du udadvendt, selvstændig og elsker du at skabe en god og positiv stemning? Går du derudover op i at vi alle har en god og ren by, så er det måske dig vi leder efter.
Ren By Aarhus søger nu minimum 8 engagerede mennesker, som er vilde med byens grønne rum og bæredygtighed til at være en del af vores ”trash taskforce”.
Du vil blive en del af et positivt adfærdsprojekt forankret i Ren By Aarhus, der har til formål at nedbringe mængden af affald i byens rum. Det gør vi ved at skabe en god affaldskultur, hvor aarhusianerne ikke smider affald i byen og naturen. Din primære opgave bliver derfor at opsøge og gå i dialog med brugerne af de offentlige rum for at vejlede, snakke og uddele et ”kit”, så det bliver lettere at rydde op efter sig selv. Du vil få masser af frihed under ansvar, frisk luft og gode makkerskaber.
DET SKAL DU LAVE
- Igangsætte en dialog med brugerne af det offentlige rum i udvalgte (grønne) byrum i Aarhus omkring affald, affaldskultur og affaldsminimering.
- Bidrage til Ren Bys vidensindsamling ved at være vores øjne og ører i felten.
- Sikre en positiv formidling af fakta om affald, affaldsadfærd og affaldsforebyggelse.
- Uddele ”affalds-kits”, som skal hjælpe borgerne til ikke at smide affald.
- Tage billeder og udvikle historier, som skal deles på sociale medier.
VI SØRGER FOR EN GOD START OG ET GODT FÆLLESSKAB
- Du vil blive godt klædt på til opgaven, så du både har den rette viden og de rette værktøjer til at lykkedes i jobbet. Vi sørger for et stærkt introforløb og løbende sparring med medarbejdere fra Ren By.
- Du vil desuden blive klædt godt på med en uniform, der passer til opgaven.
- Du vil altid blive sendt ud i byrummet sammen med en god kollega, så der er en at sparre med og støtte sig til.
VI SØGER DIG SOM:
- Er udadvendt, åben og kan lide at snakke med nye mennesker.
- Ønsker at udvikle dine sociale og kommunikative kompetencer.
- Har kendskab til og går op i bæredygtighed og at passe på naturen (og meget gerne affald – men hvis ikke skal du nok komme til det).
- Kan arbejde selvstændigt indenfor rammen af de definerede opgaver, og har lyst til at bidrage med gå-på-mod, ideer og entusiasme.
- Har mulighed for at cykle rundt til opgaverne – Ren By har en ladcykel, som udlånes i forbindelse med vagterne.
- Går op i at skabe god stemning og bidrage positivt til fællesskabet.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Du vil blive ansat på timeløn efter gældende overenskomst med HK (pt. 145,74 kr. + feriepenge).
I maj, start juni og i september er der vagter i weekenden, og du vil skulle forvente at arbejde minimum hver anden weekend med en vagt af 4 timers varighed. Der kan også forekomme vagter ved særlige arrangementer.
I slut juni, i juli og i august vil du skulle arbejde minimum 2 gange i ugen med vagter af 4 timers varighed, gerne mere (der er mulighed for fri til ferie undervejs).
Du vil derudover blive aflønnet for forberedelse inden opstart, et obligatorisk minikursus d. 22. april, en obligatorisk opstartsvagt d. 27. april samt løbende statusmøder og en afsluttende evaluering.
Forventet tiltrædelse er ultimo april, men det vigtigste er at du kan tage vagter i sommerperioden.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Rikke Vorup Lindvald på vrih@aarhus.dk eller 41 85 74 73.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (4-12 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012629