Har du stærke faglige visioner, og formår du at skabe resultater og følgeskab på tværs af en kompleks organisation? Operativ Støttekommando søger en visionær koordinerende arbejdsmiljøinspektør til en nyoprettet stilling i Sødalsparken i Brabrand ved Aarhus. Her får du en unik nøglerolle, hvor du gennem netværksledelse og faglig sparring skal harmonisere, styrke og strømline arbejdsmiljøindsatsen på tværs af vores underliggende myndigheder.
Om os
Operativ Støttekommando er en nyoprettet myndighed under Forsvarskommandoen. Kommandoens kerneopgave er, at sikre tværgående koordination og effektiv operativ understøttelse, inden for logistik, sundhed og vedligeholdelse.
Med den samlede ekspertise fra de fire underliggende myndigheder, sikrer Operativ Støttekommando, at Forsvarets operative enheder altid har den nødvendige støtte og de rette ressourcer til at løse deres opgaver – både i nationalt beredskab og i internationale operationer. Sammenhængen mellem effektiv understøttelse og operativ udførelse er vores kerneopgave og forudsætningen for Forsvarets kampkraft.
Vi har hovedsæde i Brabrand ved Aarhus, og stillingen som koordinerende arbejdsmiljøinspektør er placeret i Ledelsessekretariatet, som består af et forkontor, et sekretariat, et kommunikationsteam, samt garnisonens støtteelement.
Du vil blive en del af et nyt tværfagligt team, bestående af både civile- og militære medarbejdere, og sammen med dine nye kollegaer, får du mulighed for aktivt at sætte retningen og være med til at forme kulturen i afdelingen og i Operativ Støttekommando. Med vores forskellige fagligheder og ekspertiser, håndterer vi en bred vifte af opgaver, der alle bidrager til at sikre målrettet og kompetent støtte til den øverste ledelse.
Om stillingen
Som koordinerende arbejdsmiljøinspektør har du det overordnede faglige ansvar for, at binde arbejdsmiljøindsatsen sammen på tværs af de fire underliggende myndigheder og tjenester.
Da funktionen er ny, får du en nøglerolle i at opbygge- og drive et stærkt fagligt netværk. Du koordinerer indsatsen gennem faglig sparring, koordinering, processtyring og harmonisering af arbejdsmiljøarbejdet.
Dine primære opgaver bliver at:
- Etablere og drive arbejdsmiljønetværk: Facilitere og lede et fast koordinationsforum for arbejdsmiljøinspektørerne ved Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Joint Movement and Transportation Organization og Forsvarets Forsyningstjeneste for at sikre erfaringsudveksling og faglig synergi.
- Harmonisere og standardisere: Sikre ensartede standarder og metoder for APV-processer, risikovurderinger og ulykkesregistrering, på tværs af de fire enheder.
- Sikre strategisk ledelsesrapportering: Opsamle, analysere og konsolidere arbejdsmiljødata fra enhederne, og omsætte det til ét samlet status- og trusselsbillede direkte som beslutningsstøtte til direktionen i Operativ Støttekommando.
- Drive tværgående initiativer: Lede fælles, overordnede indsatser (f.eks. forebyggelse af arbejdsulykker, tværgående kemikalie- og logistiksikkerhed eller psykiske arbejdsmiljøkampagner).
- Være bindeled til Forsvarets Center for Arbejdsmiljø: Sikre, at koncerndirektiver og overordnede strategier implementeres strømlinet og meningsfuldt i vores struktur.
- Arbejdsmiljø i staben: Samtidig med den koordinerende funktion, får du mulighed for hands-on som arbejdsmiljøinspektør for staben i Operativ Støttekommando.
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, kombineret med solid praktisk erfaring inden for strategisk arbejdsmiljøarbejde. Derudover vægter vi følgende kvalifikationer højt:
- Erfaring med netværks- og matrixledelse: Du har dokumenteret succes med at lede og koordinere faglige specialister, der organisatorisk refererer til andre chefer. Du formår at skabe følgeskab via dialog, tillid og stærk faglig autoritet.
- Gode relationelle kompetencer: Arbejdet foregår i tæt samarbejde med mange dele af Forsvaret, hvorfor evnen til at samarbejde på tværs og inddrage relevante parter i opgaveløsningen er essentiel for at lykkes i stillingen. Du skal kunne navigere sikkert på tværs af organisatoriske niveauer, have stærke kommunikative evner og være god til at omsætte information til beslutningsstøtte.
- Stærke analytiske og formidlende evner: Du kan gennemskue komplekse data, ulykkestendenser og lovkrav, og du formår at omsætte akademisk analyse til jordnære, handlingsorienterede indstillinger til en myndighedsledelse.
- Gennemslagskraft og diplomati: Du navigerer ubesværet i et politisk og organisatorisk komplekst miljø og kan samarbejde på tværs af både civile- og militære strukturer.
- Uddannelse: Du har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og har et dybtgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningen. Kendskab til Forsvarets organisation eller logistiske strukturer er en fordel, men ikke et krav.
- Proaktiv: Du bliver en del af nyoprettet myndighed og sektion, og det er derfor vigtigt, at du har en proaktiv tilgang og at du trives med at arbejde i et miljø, hvor ikke alt er fastlagt på forhånd, og hvor du selv er med til at forme arbejdsgange og processer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Brabrand.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Nicolai Falk Lauritsen på telefon 3266 5953.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785 eller på mail pkom-rku@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 9. august 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 34. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operativ Støttekommando
Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.
En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.
Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.
Operativ Støttekommando består, ud over staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Sødalsparken, Sødalsparken, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c4e440c7-f46a-4a82-b89f-bef5b82c9bc2