Administrativ medarbejder til det administrative fællesskab for skoler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet 

Trives du i et job, hvor relationer er fundamentet for et stærkt samarbejde – og er du dygtig, engageret og stortrives du i en hverdag der byder på forskelligartede opgaver – så har vi et spændende job til dig. 

I starten bliver du en del af det administrative fællesskab Brabrand-Gl. Brabrand, der har arbejdssteder på Sødalskolen og Engdalskolen. Du vil primært have Sødalskolen som arbejdssted, men via vores fællesskab indgår vi i den fælles opgaveløsning og er ikke begrænset af fysiske rammer og lokationer. 

De administrative fællesskaber i Børn & Unge står midt i en omorganisering – så efter sommerferien bliver du en del af Administrativt Fællesskab for Skoler i administrativt område MIDT 4, der supporterer Sødalskolen, Engdalskolen, Næshøjskolen og Højvangskolen.

Du vil få en stor berøringsflade og til mange forskellige faggrupper, ligesom du også vil være i tæt samarbejde med de centrale fællesfunktioner i Børn og Unge. Det er derfor vigtigt, at du har lysten og evnen til at indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker.

Er du på udkig efter en spændende og alsidig administrativ stilling – med opgaver inden for elevadministration, økonomi og vikardækning af det pædagogisk personale?

Har du styr på at lave regnskaber, budgetter og økonomiske analyser?

Vil du være med til at etablere det administrative område Midt 4, inden for det Administrative Fællesskab for Skoler?

Så er denne stilling måske lige noget for dig? 

Jobbet indeholder primært opgaver inden for elevadministration, økonomi og vikardækning:

Elevadministration, Sødalskolen

  • Indskrivning/udskrivning af elever – herunder modtagelsesklasseelever
  • Vedligeholdelse af elevdata i vores systemer TEA m.m.
  • Elevbefordring - buskort, taxa, svømmekørsel m.m.
  • Særlige opgaver omkring to-sprogs elever, herunder sprogscreening samt modtagelsesklasseopgaver
  • Prøveadministration, udarbejdelse af prøvebeviser m.m.
  • Superbruger på de systemer du understøtter – blandt andet AULA og GO

Vikaradministration, Sødalskolen:

  • Oprettelse og dækning af kendt fravær for Sødalskolens pædagogiske personale.
  • Som udgangspunkt løses opgaven med at tage imod sygemeldinger om morgenen ml. 6.45-6.50 af din kollega, men ved hendes evt. fravær, vil den opgave ligge hos dig.

Økonomi

  • Daglig fakturabehandling (kontering, bogføring, afstemning og omposteringer) herunder egenkontrol, stikprøvekontrol o.l. 
  • Udarbejdelse af budgetter og omplacering af disse
  • Udarbejdelse af forventet regnskab og endeligt regnskab
  • Økonomiopfølgning samt legalitetskontrol med de lokale ledere
  • Daglig rådgivning og vejledning indenfor økonomiområdet – således vores samarbejdspartnere træffer beslutninger på et veloplyst grundlag

Derudover skal du deltage i kontorets øvrige drift og hverdag – og du vil få øvrige ansvarsområder, herunder mindre HR-opgaver. Alt sammen i tæt samarbejde med dine kolleger i det administrative team, der alle sætter en ære i at yde en nærværende service på et fagligt højt niveau.

Din profil:

  • Du har en administrativ uddannelse
  • Du har erfaring med elevadministration
  • Du arbejder selvstændigt og systematisk og bevarer overblikket, også når der er travlt
  • Du er serviceminded, fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Du er imødekommende og har en positiv indstilling til samarbejdet med mange interessenter
  • Du har lyst og vilje til at fortsætte udviklingen af det administrative team

Det administrative område er under konstant forandring, så det er afgørende, at du er god til at sætte dig ind i nye ting og kan navigere i forandringer. 

Vi vil prioritere at ansætte en medarbejder, der har erfaring indenfor elevadministration og gerne økonomi. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Tabulex TEA, TRIO og vikardækning. KMD Opus og NemØkonomi, samtidig med, at du er en rutineret bruger af excel. 

I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på hvordan:

  • Du kender værdien af et godt samarbejde og værdien af at man spiller hinanden gode
  • Du er god til at tage ansvar for – og prioritere - opgaver, således deadline overholdes.
  • Du er fagligt dygtig og motiveres af at søge den mest optimale opgaveløsning.
  • Du bidrager med godt humør og det gode arbejdsmiljø

 

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde dig en fastansættelse på 35 timer i et energisk og livgivende miljø, der stiller store krav til dig både personligt og fagligt, men som samtidig kommer til at give dig utroligt meget igen. Vi kommer til at have et stort fokus på læring og vidensdeling for hele tiden at følge med i udviklingen på det administrative område i Børn og Unge. 

Samtidig får du muligheden for at være med til at præge opstarten af administrativ område Midt 4, inden for det Administrative Fællesskab for Skoler, der skal løse administrative opgaver for Engdalskolen, Sødalskolen, Næshøjskolen og Højvangskolen. 

Vi skal sammen have skabt en holdånd, hvor vi prioriterer at være ordentlige og omhyggelige i vores opgaveløsning, at være effektive og få ting til at lykkes, samtidig med at vi er lydhøre og hjælpsomme overfor hinanden og vores samarbejdspartnere. Vi kommer til at have et stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på et godt grin i løbet af arbejdsdagen.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 35 timer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Der vil derfor blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Tiltrædelse: den 1. juni 2024

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved administrationsleder Rikke Kofoed, mobil 2126 2958 eller på mail rik@aarhus.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i stillingen, og mener at have de rette kompetencer, modtager vi gerne en ansøgning fra dig snarest via knappen ”Ansøg” nedenfor. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

Din ansøgning med relevante bilag, skal være os i hænde senest søndag den 21. april 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 25. april 2024, fra kl. 14.00

______________________________________________________________________
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Louisevej 29, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023972

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet