BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hop ombord som kontorelev hos os, hvor hver dag bringer nye muligheder, og hvor du selv styrer din udvikling. Hvis du er klar til at bygge et solidt fundament for din karriere, så er det dig, vi leder efter.
Om os
I vores centrale administrationssektion i Brabrand er vi seks medarbejdere, en leder og en chef, som alle har en fælles mission: at sikre den daglige personaleadministration for hovedkontorets medarbejdere. Det betyder, at vi håndterer alt fra tids- og rejseadministration til kursusbooking og generelle HR-opgaver. Derudover står vi også for rekruttering, ledelsesinformation og støtte til både områdechefer, vedligeholdelsesområder og de decentrale administrative fællesskaber.
Samarbejde og god stemning
Vi arbejder tæt sammen med kolleger både indenfor og udenfor Vedligeholdelsestjenesten. Vi går all-in på både faglig og personlig udvikling, og det er helt naturligt for os at støtte hinanden og sparre med kolleger og chefer. Vi går op i at være professionelle, dygtige til vores arbejde og have det sjovt undervejs.
Om stillingen
Varierede opgaver – masser af læring
Som kontorelev hos os kommer du til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, bl.a.:
• Registrering af arbejdstid og tilhørende administrative opgaver
• Rekruttering
• Personaleadministration som håndtering af seniorordninger og sygefravær
• Journalisering, arkivering og ledelsesinformation
• Kommunikationsopgaver
• Behandling af fakturaer
• Onboarding af nye medarbejdere
Du vil både få egne opgaver og arbejde sammen med teamet.
Dit Uddannelsesforløb
Uddannelsen varer to år, hvor du veksler mellem praktik her hos os i Brabrand og skoleophold på en skole tæt på dig. Du afslutter med en fagprøve, og når du består, bliver du uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration.
Om dig
Vi ser et godt match mellem dig og os, hvis du:
• Møder ind med ansvarsfølelse og motivation, da dette er vigtige værdier i Forsvaret.
• Kan tage ansvar for de opgaver, du bliver stillet over for.
Kvalifikationer:
Du skal have bestået.
• EUX Business, 1. del
• Studenter- eller Hf-eksamen (suppleret med 5 ugers EUS)
• Øvrige studentereksaminer (suppleret med 5 ugers EUS)
• HHX
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 15.761,50 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 22.569,08 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Louise Hammer Andersen på 7282 1032.
Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fonskov på 7281 9121.
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og proces
Vi har ansøgningsfrist den 3. september 2024
Vi planlægger at afholde samtaler efter fristens udløb
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. oktober 2024 eller efter aftale
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand, Sødalsparken , 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100393